Kompetent karriererådgiver til Fries lønforsikrede

 Publiceret 20. september 2019

Brænder du for at arbejde med mennesker og rådgive på et højt niveau, og har du forretningsorienteret sans? Så er du måske vores nye karriererådgiver i Værløse.

Jobbet

FF Forsikring A/S, ejet af Frie, har fokus på at nedbringe skadeantallet. Derfor laver vi karriererådgivning på et individuelt, og for branchen, meget højt niveau.

Vi stiller store krav til vores karriererådgivere, men giver også frihed til at arbejde selvstændigt. Du skal derfor kunne lide at rådgive professionelt, dedikeret og ambitiøst.

Du får fast arbejdssted i Værløse med din egen portefølje.

Arbejdsopgaver

  • Motivere vores forsikringstagere og rådgive dem om jobsøgningsstrategier og arbejdsmarkedsforhold
  • Opsøge, bearbejde og følge op på dit professionelle netværk
  • Formidle kandidater til virksomheder i dit netværk
  • Deltage i udviklingen af karriererådgivningsteamet.

Din profil

Du har en relevant uddannelse og erfaring med karriererådgivning på et professionelt niveau. Måske har du faglig ballast fra en kombination af outplacement og rekruttering. Du har gode relationer og et solidt netværk, du forstår at benytte optimalt. Du har et stort kendskab og fingeren på pulsen i forhold til det danske arbejdsmarked. Herudover er du i stand til at guide kandidater gennem en stærk jobsøgningsstrategi og har styr på at sammensætte professionelt jobsøgningsmateriale.

Som person er du udadvendt og trives i et dynamisk og højt fagligt miljø med forsikringstagernes interesser i centrum. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og har stærke samarbejdsevner med dine kolleger i teamet.

Øvrige kvalifikationer

  • Du kan flytte mennesker fra a til b - og gør det på en sympatisk, coachende og anerkendende måde
  • Du har en robust profil og trives med at blive målt på resultater
  • Du er en dygtig formidler, der både mundtligt og skriftligt kommunikerer klart
  • Du evner at undervise forsikringstagere i grupper
  • Du arbejder struktureret og forstår at igangsætte nye opgaver uden at miste fokus på igangværende opgaver
  • Du er dygtig til at anvende LinkedIn
  • Du er fleksibel og mobil samt har kørekort og bil.

Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring og kendskab til forskellige personprofilværktøjer.

Vi tilbyder

Et afvekslende og selvstændigt job med masser af udfordringer i et team af dygtige og kompetente kolleger. Du bliver en del af et uformelt miljø, hvor vi vægter anerkendelse og tillid højt og tror på, at begejstring smitter.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet eller Frie/FF Forsikring A/S generelt, kan du kontakte forsikringschef Ulrik Karlsen på 6313 8565 eller HR-konsulent Birthe Matzon på 6313 8603.

Interesseret?

Har jobbet fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning med CV og referencer ved at trykke på "Søg stillingen" nedenfor. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Jobopslaget bliver fjernet, når vi har fundet vores nye karriererådgiver.

 

 

Tip en venAndre stillinger