Leder eller forpagter til Henne Mølle Å Badehotel

 publiceret 26. november 2018 12:17:03

Leder eller forpagter til Henne Mølle Å Badehotel

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks mest attraktive badehoteller? Frie søger til Henne Mølle Å Badehotel en kvalitetsbevidst og resultatorienteret leder eller forpagter, som skal være garant for hotellets fortsatte vækst.

Om hotellet:

Med den direkte adgang til Vesterhavet er Henne Mølle Å Badehotel et af Danmarks bedst beliggende badehoteller. Hotellet blev tegnet og bygget af PH i 1936 og er sidenhen nænsomt restaureret. Frie har ejet og drevet hotellet siden 1987.

Hotellet har 22 værelser og en hyggelig restaurant, som i dag serverer nordisk-fransk mad. Der anvendes i stor udstrækning lokale og økologiske fødevarer.

Job og ansvarsområde:

Som leder eller forpagter får du det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for drift og udvikling af hotellet. Du sætter selv dit team af kokke, tjenere og øvrige medarbejdere.

Din profil:

Du har solid ledelsesmæssig erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen kombineret med økonomisk forståelse. Gennem godt købmandskab kan du sikre hotellets fortsatte udvikling og vækst - og du ved, hvordan du kan få service, kvalitet og økonomi til at gå op i en højere enhed. Det falder dig naturligt at motivere og engagere dine medarbejdere, og som person er du samarbejdsorienteret.

Andre væsentlige kompetencer:

  • Du har stærke sociale kompetencer og kan kommunikere klart og tydeligt
  • Du taler engelsk og gerne også tysk
  • Du arbejder struktureret og er i stand til at håndtere mange opgaver uden at miste overblikket

Vi tilbyder:

Et spændende og afvekslende job som enten leder eller forpagter af en unik arbejdsplads med en fantastisk beliggenhed. Vi vægter anerkendelse og tillid højt og tror på, at begejstring smitter.

Løn og ansættelsesvilkår alternativt attraktive forpagtervilkår aftales individuelt.

Tiltrædelse:

Efter aftale.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Frie. Økonomichef Stig Lilleøre træffes på tlf. 63138618 og direktør Jesper Wengel på tlf. 63 13 86 01.

Interesseret?

Har jobbet fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning med CV og referencer ved at trykke på "Søg stillingen" nedenfor. Jobopslaget bliver fjernet, når vi har fundet vores nye leder eller forpagter.

Tip en venSe andre stillinger hos Frie