Aller Travel Group søger rejseledere

Aller Travel Group A/S Publiceret 5. november 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Er du en god formidler, elsker du at være sammen med mennesker, og kan du organisere og servicere med et glimt i øjet og et smil på læben? Så er du måske vores nye rejseleder. 

Hvem er vi?

Aller Travel Group har fokus på trygge rammer, høj kvalitet og en god samlet gæsteoplevelse. Vores organisation består af både medarbejdere på kontoret og kollegaer der arbejder ude på rejserne - som er med til at få rejserne til at lykkes.  

I Aller Travel Group ønsker vi at skabe rejseoplevelser med omtanke og respekt for de mennesker, lokalsamfund, kulturer, dyr og naturområder, som vores rejser berører. 

Jobbet som rejseleder

Som rejseleder er du et vigtigt bindeled mellem Aller Travel Group, destinationen og vores gæster. Du er både vores øjne og ører på destinationen og en vigtig formidler over for vores gæster. 

Som rejseleder for Aller Travel Group skal du besidde en stor faglig viden om rejsemålet, og elske at formidle og dele din viden. Du skal have et stort servicegen og være den naturlige leder af en stor gruppe af mennesker, og have passion for det gode værtskab. Samtidig kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt, hvis en uforudset hændelse måtte opstå.  

For at få succes i jobbet som rejseleder er det vigtigt, at du er en god menneskekender og har en god forståelse for vores gæster og deres behov. Samtidig er du en god holdspiller, da samarbejde med vores chauffører, lokale guider, samarbejdspartnere og ikke mindst vores egne rejsebureaumedarbejdere er nøglen til din succes. 

Som rejseleder er du vært for et helt særligt rejsefællesskab, og det er derfor din fornemmeste opgave at skabe en uforpligtende ramme om de gode oplevelser. Det kræver en helt særlig passion.

Der er tale om sæsonarbejde i 4-6 måneder, primært i perioden april - september, samt øvrige opgaver, der forekommer lejlighedsvist. Det er et fantastisk job med mange spændende udfordringer og oplevelser.

Hvem er du?

Din erhvervsmæssige og faglige baggrund er ikke så afgørende, så længe du kan svare ja til nedenstående:

  • Du besidder en stor faglig viden om forskellige rejsemål, og kan formidle på en god og let forståelig måde
  • Du er servicemindet og i besiddelse af godt humør og gåpåmod
  • Du arbejder struktureret, er velforberedt, ansvarsfuld og i stand til at træffe de nødvendige beslutninger
  • Du er god til at samarbejde, er empatisk og formår at løse udfordringer 
  • Du er god til sprog

Vil du med på holdet?

Finder du ovenstående beskrivelse af jobbet som rejseleder interessant, hører vi meget gerne fra dig.

Vi drømmer om at få kontakt til erfarne rejseledere, som har lyst til nye udfordringer, og som har erfaring med grupperejser eller anden relevant erfaring. 

Vi glæder os til at høre fra dig, så send os en kort ansøgning samt dit rejse-CV. 

Tip en venAndre stillinger