Biolog/Ingeniør til Miljø & Klima

Odense/Aalborg/København/ÅrhusPubliceret 1. december 2021
Ansøgningsfrist 31. januar 2022

BIOLOG, INGENIØR ELLER TILSVARENDE TIL MILJØ-, BÆREDYGTIGHEDS- OG NATUROPGAVER SØGES

Har du lyst til at videreføre din karriere i EKJ, og har du mod på at arbejde på spændende projekter som Jernbanebyen, Stier ved Favrholm, Himmerland Golfcenter eller andre af vores nye projekter, så er du måske vores nye kollega!  

 

BLIV EN DEL AF VORES TEAM NATUR, PLAN OG BÆREDYGTIGHED

Hos EKJ påtager vi os opgaver indenfor både byggeri- og anlægsopgaver og vores projektportefølje spænder bredt lige fra diverse miljøopgaver, sikring af regnvandshåndtering i projekter, nye stiområder i fredede arealer eller planprocessen omkring etablering af ny bydel Jernbanebyen i København. Vi har mange projekter i ordrebogen, og vi leder derfor efter en erfaren (min. 5 års erfaring) biolog, ingeniør eller tilsvarende naturfaglig baggrund, som kan hjælpe særligt med at levere kvalificeret rådgivning indenfor området fredet natur, bæredygtighed, §3-tilladelser, biodiversitet med mere.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af varierende opgaver med både større og mindre danske anlægsprojekter. Dine opgaver vil typisk omfatte:

  • Drift af vores ISO 14001 Miljøledelsessystem
  • Indhentning af §3-tilladelser og andre miljøtilladelser og myndighedsopgaver
  • Biodiversitetsspørgsmål
  • Spørgsmål vedr. erstatningsnatur
  • Udarbejdelse af VVM-screeningsnotater
  • Viden om samspil mellem projekter og natur
  • Erfaring med regnvandshåndtering og natur
  • Erfaring med projektledelse og koordinering mellem ingeniørfagene
  • Praktisk viden om udførelse af tilsyn med anlægsopgaver
  • CO2-regnskaber og LCA-beregninger

Arbejdspladsen er på ét af vores kontorer i København, Odense, Aarhus eller Aalborg, og du vil i dit daglige virke være tilknyttet Forretningsområdet Miljø og Klima. Du skal det første halve år påregne minimum 1 dag om ugen i København. Du vil have mulighed for at sparre med gode kolleger i stærke tværfaglige teams. Det er derfor vigtigt, at du kan trives i en hverdag, som i høj grad er kendetegnet af samarbejde på tværs af fagdiscipliner. Du vil i din stilling have stor mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og udvikle dig fagligt, ligesom du forventes at bidrage til EKJ’s løbende udvikling.

 

DINE KOMPETENCER

Du har en baggrund som biolog, ingeniør eller lignende naturfaglig baggrund. Du har lyst til og erfaring med at drive et miljøledelsessystem, og du har god erfaring med miljø- og naturopgaver samt projektledelse. Du har en baggrund enten indenfor miljøbranchen eller anlægsbranchen, og din tilknytning i vores forretningsområde bliver til Miljø og klima i København, men dine opgaver vil spænde bredt udover hele landet.

Vi forventer, at du har stor lyst til fortsat at udvikle dig fagligt og hjælpe EKJ med at udvikle sig efter en fremtidssikker strategi. Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har lyst til at arbejde med bæredygtighed, grøn udvikling og miljørigtige løsninger,
  • du er i stand til at arbejde ansvarsfuldt og selvstændigt med fokus på kvalitet og leverancer til tiden,
  • du har forståelse for planlægningsprocesser og håndtering af miljøspørgsmål i de tidlige faser af bygge- og anlægsprojekter 
  • du har talent for håndtering af naturprojekter i forskellige sammenhænge,
  • du befinder dig godt i rollen som sparringspartner og har et stærkt samarbejdsgen,
  • du har mod på at indgå i et tværfagligt miljø og tør udfordre tingene og være nytænkende,
  • du evner at planlægge eget arbejde og koordinere fremdriften i samspil med den øvrige rådgivergruppe,
  • du taler og skriver dansk og engelsk på et professionelt niveau.

 

OM EKJ

EKJ er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma med stærke grundværdier. Kvalitet gennem engagement er de ord, som vi har arbejdet ud fra, siden virksomheden blev grundlagt i 1961. Vi har opstartet arbejdet med etablering af tværfaglige teams - både på tværs af Forretningsområderne og på tværs af landet - hvor medarbejderne har tid og rum til faglig sparring og sammen kan arbejde med bl.a. den bæredygtige udvikling. I EKJ tilbyder vi et positivt arbejdsmiljø, hvor vi vægter medarbejdertrivslen højt. Vi går op i motion og har et stærkt socialt fokus, som har gjort EKJ til det, det er i dag.

DIN ANSØGNING Tryk "Ansøg" herunder for at søge stillingen senest den 15. november. Samtaler afholdes i København og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forretningschef for Miljø og Klima Christina Lindskov (cli@ekj.dk).

 

 

Tip en venAndre stillinger