Brænder du for at skabe gode og nærværende
kundeoplevelser med professionel kundeservice af høj kvalitet? Har du interesse
for biler og motiveres du af at gøre en forskel?
Så har du nu mulighed for at kickstarte din fremtidige
karriere gennem et ambitiøst 3-årig traineeforløb hos PreLoved Cars i Silkeborg.
UNIK INDSIGT I AUTOBRANCHEN OG MOBILITET
Hos PreLoved Cars i Silkeborg søger vi en
salgstrainee, der har lyst til
at kickstarte karrieren i en spændende og evigt
forandrende branche med helt nye
måder at tænke
mobilitetsløsninger på.
Som salgstrainee er du vores ansigt udadtil, hvor du gennem
din forståelse for kundens behov og en professionel rådgivning, skaber den gode
kundeoplevelse, både i vores forretning og
digitalt.
Du vil sammen med et stærkt salgsteam sikre, at vores
kundeservice og rådgivning lever op til vores forretnings høje standard.
Du bliver en del af en arbejdsplads med højt humør, stor
faglighed og hvor to arbejdsdage
sjældent er ens.
BRANCHENS BEDSTE UDDANNELSE TIL BRANCHENS BEDSTE
SALGSTRAINEES
Som salgstrainee hos Nic.
Christiansen Gruppen, får du en eftertragtet 3-årig akademiuddannelse, der er udviklet og målrettet til
salg og rådgivning i bilbranchen, hos Erhvervsakademi Aarhus. Uddannelsen vil
med garanti udfordre og styrke dig både fagligt og personligt.
’Det gode ved uddannelsen er, at man kan relatere det
faglige indhold i skolen, med sin hverdag ude i bilhuset. Man får et kæmpe
netværk på tværs af hele landet og man kan sparre med sine klassekammerater.
Vi tilbyder hermed en spændende stilling hos de bedste i
branchen og uddannelsen ruster dig til en hverdag med en bred pallette af
opgaver som med tiden vil være:
- Rådgivning om og salg af brugte biler,
tillægsydelser som forsikringer, serviceaftaler og udstyr
- Håndtering af leads og kundehenvendelse
- Opdatering af priser, lister, skilte samt
oprettelse og vedligehold af online priser m.m.
- Medansvarlig for, at udstillingen ude og inde står
skarpt
- Byttebiler
på auktion
- Søndagsarbejde
er en del af jobbet.
SERVICEMINDED RELATIONSSKABER MED DIGITALT MINDSET
Du har gennemført en studentereksamen, HHX, HTX, HF eller
lign. med et par års erhvervserfaring, som med fordel kan være indenfor salg-
og servicefaget. Alternativt har du en relevant erhvervsuddannelse, som fx
mekaniker eller nogle års erfaring fra autobranchen.
Som person er du udadvendt, tillidsskabende og opsøgende i
din tilgang til både kunder og kolleger og formår at arbejde selvstændigt. Du
brænder for den gode kundeoplevelse
og er i stand til at skabe
en stærk kunderejse der sikrer langvarige
relationer. Dertil er du struktureret i din arbejdstilgang og evner at holde hovedet koldt selv i
pressede arbejdssituationer.
Din interesse og passion for biler kommer dig til gode i din
hverdag i forretningen såvel som under din uddannelse. Men du har også en
naturlig interesse i at forstå mennesker og deres behov, derfor er du empatisk
og motiveres af at gøre en forskel for vores kunder. Du navigerer naturligt i
og forstår den værdi som de digitale muligheder giver.
Din baggrund har betydning, men vigtigst er det, at du har
et ønske om at lære bilbranchen bedre at kende for således at opnå en dybere
forståelse for de underliggende salgsdynamikker, der præger den daglige
forretning. Kørekort er et krav.
DIN NYE ARBEJDSPLADS
Som medarbejder hos PreLoved Cars i Silkeborg, bliver
du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i
den nordiske autobranche. Vores
værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt
og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med
kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften
for vores succes.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan
blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
SKAL VI UDVIKLE OS SAMMEN?
Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så
send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og
tiltrædelse efter aftale.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til
at kontakte Salgschef Rasmus Stræde Olesen på tlf. +45 2778 4400.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger