Fisker El A/S søger nyt bestyrelsesmedlem med indgående kendskab til
entreprenørbranchen og byggepladsstrøm
Opsummering
Fisker El A/S søger et nyt bestyrelsesmedlem, som kan
bidrage bredt til udviklingen af hele forretningen og samtidig hjælpe med at
gøre byggepladsstrøm til et markant vækstområde.
Som bestyrelsesmedlem deltager du i bestyrelsens samlede
ansvar for strategi, økonomi, risici og ledelsesopfølgning sammen med
bestyrelsesformanden og direktionen. Du respekterer rollefordelingen mellem
bestyrelsens tilsyn og den daglige drift.
Derudover får du en særlig rolle som sparringspartner for
direktion og bestyrelse i udviklingen af byggepladsstrømsafdelingen, som
etablerer og driver byggepladsstrøm på entreprenørernes byggepladser.
Afdelingen fungerer godt i dag, men har et langt større potentiale. Det er
derfor afgørende, at du er branchemand, gerne med solid erfaring fra en hoved-
eller totalentreprenør.
Din målrettede sparring skal især hjælpe med at omsætte
flere tilbud til ordrer hos de udførende projektledere og projektchefer. Du
skal også bidrage til, at entreprenørerne ser værdien i at lægge
byggepladsstrømmen hos en specialist, uafhængigt af den efterfølgende
el-entreprise.
Profil - erfaringer
Vi forestiller os en person fra hoved- og totalentreprenørbranchen,
gerne fra Sjælland.
- Du
har indgående kendskab til samspillet mellem tilbudsafdeling,
projektchefer og udførende projektledere.
- Du
forstår, hvem der reelt vælger underentreprenører på det enkelte projekt,
og hvornår valget træffes.
- Du
har gerne netværk blandt projektledere og projektchefer hos mellemstore og
større entreprenører på Sjælland.
- Du
har kommerciel sans og kan hjælpe med at omsætte indsigt til konkret
salgsindsats.
- Du
har blik for lønsom drift, risici og prioriteringer i en virksomhed med
både service- og projektopgaver.
- Erfaring
med bestyrelsesarbejde er en fordel, men solid ledelses- eller brancheerfaring
fra hoved- og totalentreprenørbranchen vejer tungere.
Profil - uddannelsesmæssig baggrund
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være teknisk,
kommerciel, økonomisk eller ledelsesmæssig. Det afgørende er, at du kan omsætte
din faglighed til brugbar sparring. Uddannelse inden for bestyrelsesarbejde,
ledelse eller strategi er relevant, men ikke et krav.
Profil - personen
Du er jordnær, velforberedt og ordentlig i dit samarbejde.
- Du
kan udfordre respektfuldt og holde fokus på det, der er vigtigst på
længere sigt.
- Du
trives i en ejerledet håndværksvirksomhed med korte beslutningsveje.
- Du
kan lide at gøre en konkret forskel og bidrager mellem møderne med
praktisk sparring og opfølgning på, at beslutninger bliver ført ud i
livet.
- Du
har integritet og behandler virksomhedens forhold fortroligt.
Succeskriterier
- Byggepladsstrøm
vokser målbart, fordi tilbud oftere omsættes til ordrer hos de udførende
projektledere.
- Fisker
El får en klarere strategi for, hvordan man sælger ind til
entreprenørerne.
- Bestyrelsen
styrkes med branchekendskab, der kvalificerer de vigtige beslutninger.
- Samarbejdet
med ejer, ledelse og nøglemedarbejdere er præget af tillid, saglighed og
fremdrift.
Virksomhedsinformation
Fisker El A/S er en autoriseret el-installationsvirksomhed
med hovedkontor i Rødovre. Virksomheden blev grundlagt i 1981 og har 60
medarbejdere. Den arbejder med el-entrepriser, byggestrøm, adgangskontrol,
ejendomsservice, tv-overvågning, solceller og rådgivning for erhverv, private,
boligforeninger og andre foreninger i København og på Sjælland.
Erik Fisker er ultimativ eneejer af Fisker El, som står med
et stærkt kapitalgrundlag. Kernen er et erfarent team, hvor de bærende
overmontører har 10-13 års anciennitet. Virksomheden lægger vægt på kvalitet,
sikkerhed, rettidig aflevering og ESG-initiativer, herunder reduktion af
CO2-udledning og vandforbrug.
- Grundlagt:
1981 · CVR: 30 19 64 81 · Geografi: 2610 Rødovre
- Direktion:
Erik Fisker Laursen
- Bestyrelse:
Henrik Skaanderup (ekstern formand), Erik Fisker Laursen, Jesper Nissen
(ekstern)
Honorar, forventet mødeaktivitet og praktik ved indtræden
- Honorar
i størrelsesordenen 50.000-70.000 kr. årligt
- 5-6
bestyrelsesmøder om året, cirka hver anden måned, à 2-3 timer, plus
forberedelse
- Løbende
sparring med ejer og den ansvarlige for byggepladsstrøm om udviklingen af
afdelingen
- Der
indgås sædvanlig skriftlig bestyrelsesaftale, og ved indtræden gives
adgang til relevant materiale
- Selskabet
betaler bestyrelsesansvarsforsikring
Tidsplan og praktisk information om søge- og
udvælgelsesprocessen
Interessetilkendegivelse og materiale (foto, bestyrelses-CV,
erhvervs-CV, anbefalinger, gerne også fra bestyrelsesarbejde, samt motiveret
ansøgning med din egen vurdering af match på de 6 beskrevne erfaringskrav) uploades
via link til Garuda Recruiter.
- Søgning
udsendt: fredag d. 6. november 2026
- Deadline:
fredag 20. november 2026
- Løbende
screening og online screeningsmøder
- Shortlist
(5 kandidater) til kunden mandag d. 23. november 2026
- Samtaler med 3 udvalgte kandidater afholdes mandag d. 30. november 2026
- Endelig
beslutning og bestyrelsesaftale senest torsdag d. 10. december 2026
- Indtræden
på den ordinære generalforsamling fredag d. 18. december 2026
Spørgsmål rettes til Senior Konsulent Lars Arenfeldt Jensen,
tlf. 40 80 40 04. Virksomheden kan ikke kontaktes direkte.
Tip en ven