Vil du have et job, hvor du hjælper til, hvor der er brug for det for at understøtte en velfungerende produktion? Et job, hvor du skal sørge for at der er pænt og ordentlig indenfor og udenfor? Har du hænderne ’skruet rigtigt på’, så er dette job måske lige noget for dig.
Din arbejdstid vil være kl. 7.00-15.00 mandag til torsdag og kl. 7.00-14.30 om fredagen. Produktionen arbejder 12 timers skift, og du vil derfor løbende have kontakt med forskellige hold. Vi taler pænt til hinanden og formår på den gode måde at få humoren og det gode humør ind i hverdagen.
"På KMC er der gode kollegaer og et godt samarbejde, som er med til at skabe glæde ved at gå på arbejde", Margit Kjær Nielsen, Kitchen Manager.
DINE ARBEJDSOPGAVER
Hos os kommer du til at arbejde med en lang række forskellige arbejdsopgaver, herunder blandt andet:
- Modtage og håndtere leverancer til produktionen
- Vedligeholdelsesopgaver på fabrikken - både ude og inde
- Tage dig af affaldsmel, så det bliver bortskaffet og håndteret miljømæssigt korrekt
- Sørge for at der er rent, pænt og ordentlig på og omkring fabrikken
- Vaske og klargøre sigtesolde til produktionen
- Diverse ad hoc opgaver
DIN BAGGRUND OG KVALIFIKATIONER
For at lykkes i jobbet er det væsentligt, at du kan genkende dig selv i følgende:
- Håndværksmæssig erfaring og måske har du allerede arbejdet i et produktionsmiljø
- Du har teknisk forståelse og kan udføre simple vedligeholdelsesopgaver på bygninger og produktionsanlæg
- IT på brugerniveau, så du blandt andet kan registrere de varer, du modtager
- Gode samarbejdsevner
- Proaktiv, fleksibel og løsningsorienteret
- Bidrager til vores kultur, "KMC - Et godt sted at være"
VI TILBYDER DIG
Hos KMC får du et job i en dynamisk virksomhed med et frit og ligeværdigt miljø, hvor der er let adgang til ledelsen. Du får engagerede kolleger og bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger. Jobbet rummer store frihedsgrader og mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder naturligvis fleksible og konkurrencedygtige arbejdsvilkår. Jobbet er på vores fabrik KMC Derivat i Brande.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Production Manager, Morten Philipp på telefon 9363 1726.
SØG JOBBET
Vi behøver ikke en ansøgning, men KLIK på knappen herunder og send os dit cv hurtigst muligt.
KMC - ET GODT STED AT VÆRE
I KMC mener vi, at god kultur øger positiv indflydelse på vores forretning. Vi værdsætter både menneskelige og faglige kompetencer.
Et godt sted at være er et sted, hvor vi er engagerede, tager ansvar og yder vores bedste. Et sted, hvor vi ser forandringer som udviklingsmuligheder og tager initiativ til forbedringer, når det styrker forretningen. En kultur, hvor vi vægter samarbejde og behandler hinanden ordentligt og med gensidig respekt.
"KMC - et godt sted at være", fordi vi sammen skaber en kultur med fokus på Engagement, Udvikling, Samarbejde og Ordentlighed.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger