Servicemedarbejdere til Viby, Jyllinge og Roskilde genbrugspladser

ARGO I/S, ARGO

Vil du være med til at gøre Danmark grønnere, og tage ansvar for affaldssorteringen på ARGOs genbrugspladser - så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet! 

Vi har 3 ledige stillinger - på henholdsvis Roskilde Genbrugsplads, Viby Genbrugsplads og Jyllinge Genbrugsplads.

ARGO er et affaldsselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Den primære opgave er at sikre, at affald omdannes til ressourcer. ARGO prioriterer genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Det vil sige, at mest muligt affald skal genbruges og genanvendes, og den arbejdsopgave løftes blandt andet af ARGOs mange servicemedarbejdere fordelt på 14 genbrugspladser. Servicemedarbejderne rådgiver og vejleder borgere og erhvervsdrivende i forhold til affaldssorteringen på genbrugspladsen.

ARGO tilbyder masser af frisk luft, idet du størstedelen af din arbejdstid vil være udendørs. Derudover så vil du bruge rigtig meget tid på at tale med besøgende på pladsen, og udbrede fornuften i at sortere affaldet af hensyn til genanvendelse og direkte genbrug. Sidst men ikke mindst, så vil du komme til at arbejde tæt med dine kollegaer, som gerne hjælper, og giver en hånd med når det behøves. Blandt kollegaerne er der en frisk uhøjtidelig tone med hang til humor og højt til loftet.

Primære opgaver: 

  • Imødekommende vejledning og servicering af kunder og erhvervskunder
  • Samarbejde om at løse dagens opgaver 
  • At holde pladsen ren og pæn herunder sortering af miljøfarligt affald
  • Sikre en god kommunikation med kunder og erhvervskunder
  • Afløsning på de øvrige genbrugspladser  
  • Håndtering af Direkte Genbrug

Kvalifikationer:

  • Erfaring med kundebetjening
  • Du kan lide at arbejde i teams
  • Edb på brugerniveau
  • Kørekort kategori B. Det er ikke et krav, men et plus hvis du kan betjene truck og større maskiner som gravemaskine/gummiged.
  • At du tager ansvar for at opgaver bliver løst, både i dagligdagen og på den lange bane  
  • At du kan se dig selv i ARGOs værdier

Dagligt vil du være i kontakt med besøgende på pladsen, så det er meget vigtigt, at du har lyst til og evner at kunne kommunikere med mange, og forskellige mennesker på en god, konstruktiv og professionel måde.  

Arbejdstid og arbejdssted:

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge og fordelt på ugens syv dage, alle årets uger efter en vagtplan. Primært arbejdssted vil være Roskilde Genbrugsplads, Viby Genbrugsplads eller Jyllinge Genbrugsplads, men du vil også komme rundt på andre genbrugspladser efter behov. 

Angiv gerne hvis du ønsker én plads frem for den anden.  

Tiltrædelse - Snarest muligt.

Det primære arbejdssteds adresse:

Roskilde Genbrugsplads, Vestre Hedevej 32, 4000 Roskilde

Viby Genbrugsplads, Vestergade 25B, 4130 Viby Sjælland

Jyllinge Genbrugsplads, Brohaven 2, 4040 Jyllinge.

Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge overenskomst indgået mellem 3F og KL.

Ansøgningsfrist er den 5. juli 2024.

Samtaler afholdes den 18. juli 2024.

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Kim Larsen 24454614 på hverdage mellem kl. 9 - 15.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner. Vi arbejder efter prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering. Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. Vi er ca. 200 medarbejdere fordelt på forretningsområderne, genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, deponi og administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14.001 og ISO 45.001. I ARGO prioriterer vi arbejdsmiljøet højt, og har derfor et både trygt og udviklende arbejdsmiljø. Vi ønsker, at fremme diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge vores ledige stillinger.   

 

Tip en ven

Publiceret19. juni 2024

Ansøgningsfrist5. juli 2024

KontaktKim Larsenmobil 24454614