Bilsælger med erfaring søges til Pedersen & Nielsen Automobilforretning Randers

Pedersen & Nielsen Automobilforretning Randers, Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/SPubliceret 8. juli 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Er du den fødte købmand og ønsker du at være en del af en bilforretning, hvor det gode kollegaskab og den gode kundeoplevelse sættes i højsædet?

 

Drives du af lysten til at rådgive kunder på god og ordentlig vis? Og vil du være en del af en spændende virksomhed, hvor kvaliteten af dine salgskundskaber bliver belønnet? Så er denne mulighed med sikkerhed noget for dig!  

Vi har travlt i vores salgsafdeling i Randers og søger derfor en bilsælger med solid erfaring fra bilbranchen.

Hos Pedersen & Nielsen i Randers bliver du en del af et stærkt og engageret hold, hvor alle bidrager til fællesskabet og sikrer en udpræget vinderkultur. Du skal være en god købmand, og du skal være i stand til at yde vores kunder den bedst mulige rådgivning og kundeoplevelse. Du får stor indflydelse på din egen hverdag, ligesom du bidrager aktivt med gode idéer og initiativer for at sikre salgsafdelingens målsætninger.

 

Vi leder efter en bilsælger med følgende kvaliteter:

  • Dokumenteret erfaring fra bilbranchen med salg af nye- og/eller brugte biler
  • Skarp til kundepleje og bevidst omkring at kunderejsen ikke stopper når kunden forlader forretningen
  • Proaktiv og opsøgende tilgang til salgsarbejdet
  • Skarp til opfølgning på kundeemner, ligesom du arbejder struktureret og målrettet
  • Konkurrencemenneske med drive til at gøre sit bedste for at opnå de opstillede mål

 

Hvad kan vi tilbyde?

En spændende hverdag med fart over feltet i et stort velfungerende bilhus, hvor der er masser af erfaring at trække på fra alle kollegaer, og hvor man kan arbejde med et bredt udvalg af velfunderede bilmærker i branchen. Vi er ambitiøse og har en moderne ledelse, som værdsætter medarbejdere, der udviser ansvar og tager initiativ.  

Stillingen er på fuld tid og der tilbydes en attraktiv lønpakke bestående af:

  • God fast løn + bonusprogram efter indsats
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Mulighed for fri bil

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.

 

Ansøgning

Hvis dette job er noget for dig, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte forretningschef Kasper Kristensen på telefon 88 77 19 25 eller mail: kasper.kristensen@autohus.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om os:

Pedersen & Nielsen-koncernen består af 10 autoriserede bilforretninger med tilhørende værksteder i Randers, Risskov, Grenaa, Hadsund, Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Auning, Sønderborg og Aabenraa. Hos Pedersen & Nielsen Automobilforretning er vores kunder den vigtigste del, og netop derfor har vi stor fokus på at gøre alle vores kunder glade og tilfredse gennem personlig og kvalificeret rådgivning, således at du som kunde har tillid til os som bilforhandler.

Tip en venAndre stillinger