Servicerådgiver

Sønderborg, Bayern AutoGroup A/S

Har du flair for at yde ekstraordinær kundeservice, og kunne du tænke dig at blive del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde, hvor kvalitet og solidt samarbejde er i højsædet? Så er du muligvis vores nye kollega, der gennem god service skal sikre, at vores kunder altid får den bedste modtagelse og service.

 

PROFESSIONEL KUNDEMODTAGELSE

Som servicerådgiver bliver du en del af Bayern AutoGroup A/S, med arbejdsplads hos vores autoriserede BMW Fast Lane Servicepartner Als Motor i Sønderborg.

Din opgave bliver at supportere værkstedet og bidrage til, at vores kunder altid får en oplevelse i særklasse, der matcher BMW brandets høje kvalitet. 

Som servicerådgiver vil dine primære arbejdsopgaver være at:

  • Give vores kunder og gæster den bedste kundeservice - både i forretningen og på telefonen.  
  • Yde faglig rådgivning til kunderne
  • Koordinere service af leasingbiler
  • Varetage booking og planlægning af diverse kundeordrer på værkstedet, så biler laves rettidigt
  • Være bindeled mellem kunder og vores mekanikere
  • Varetage fakturering og øvrige administrative opgaver i indskrivningen.  

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores øvrige afdelinger på tværs af forretningen, således vi sammen kan yde den bedste faglige rådgivning til vores kunder.

 

SERVICEMINDED & IMØDEKOMMENDE

Du kommer forventeligt fra en lignende stilling i autobranchen, hvor du har varetaget kundemodtagelse, booking og planlægning af kundeordre på værkstedet. Alternativt kommer du fra en stilling, hvor du har erfaring med at yde professionel og serviceminded kunderådgivning af høj kvalitet. Det vil være en fordel hvis du har BMW erfaring. 

 

Som person er du udadvendt, opsøgende og imødekommende i din tilgang til både kunder og kollegaer. Du er struktureret i dit arbejde og administrativ stærk både i forhold til opgaver, systemer og deadlines. Du vægter samarbejde og gode oplevelser højt, hvor du gerne går den ekstra mil for at give kunden den bedste service samt hjælpe dine kollegaer på tværs af forretningen.

 

SKAL VI UDVIKLE OS SAMMEN?

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte eftermarkedschef Anders Jacobsen på telefon 22753926.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver hos vores Fast Lane Servicepartner Als Motor i Sønderborg, hvor du vil blive en del af et bilhus med store ambitioner, hvor såvel kunder som medarbejdere er i højsædet. Blandt de ca. 20 medarbejdere hos Als Motor vil du mærke høj teamspirit, en fantastisk evne til at løfte i flok og du vil opleve gode muligheder for personlig og faglig udvikling. 

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring og pension.

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret31. maj 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktEftermarkedschef Anders Jacobsenaj@karvil.dk22753926

Arbejdsstedets adresseNørrekobbel 1, 6400 Sønderborg, DanmarkÅbn i Google Maps