Frivillig sommerfugleambassadør

Hillerød KommunePubliceret 9. december 2019
Ansøgningsfrist: Ikke angivet

Over halvdelen af Danmarks hjemmehørende arter af sommerfugle er truede, sårbare eller helt forsvundet - der tales om en reel insektkrise. Danmarks grønne arealer er for ensartede. Det er et problem for alle de sommerfugle, vilde bier og andre insekter, der er afhængige af helt bestemte arter af planter for at yngle og finde føde. Det vil vi lave om på!

Derfor søger Danmarks Naturfredningsforening (DN) godt 100 frivillige ambassadører, én i hver kommune. Som Sommerfugleambassadør, er din opgave at opsøge virksomheder, ejerforeninger, offentlige institutioner og lignende og få dem til at omlægge dele af deres arealer til at blive insektvenlige som DN Sommerfuglepartner. Der vil være en obligatorisk kursusdag, hvor du vil modtage en grundig uddannelse der gør dig i stand til at varetage dit frivilligjob. Næste kursusdag forventes afholdt søndag d. 21 juni 2020 i København, hvorefter du vil kunne opsøge mulige Sommerfuglepartnere.

Det tilbyder vi dig

  • Et interessant frivilligjob, hvor du har mulighed for at gøre en konkret forskel for den danske natur.
  • Mulighed for at arbejde som frivillig i Danmarks største grønne organisation.
  • Obligatorisk uddannelse og løbende opkvalificering som sommerfugleambassadør
  • Kontakt og faglig sparring med relevante medarbejdere i Sekretariatet.
  • At blive en del af et netværk af passionerede, frivillige sommerfugleambassadører.
  • At få dækket relevante transportudgifter.

Det forventer vi af dig

  • Du er brænder for natursagen og muligheden for at give naturen mere plads
  • Du er udadvendt og er ikke bange for at "sælge" sommerfuglepartner-konceptet til lokale virksomheder m.m.
  • Du er selvstændig, stabil og kan afsætte 10-15 timer om måneder.
  • Du er medlem af Sommerfugleambassadørernes Facebook-gruppe.
  • Du koordinerer din indsats med den lokale DN-afdeling og Sekretariatets fageksperter.
  • Du underskriver en frivilligkontrakt og udfører udelukkende stillingen ulønnet.

Ansøgning

Hvis du vil vide mere om frivilligstillingen og om projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Simon Leed Krøs på slk@dn.dk eller på tlf. +45 3051 6140.

Sommerfugleambassadørstillingen vil blive besat på baggrund af din ansøgning samt en individuel samtale/interview. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Tip en venAndre stillinger