Marketing Praktikant - Google Ads

WeMarket AS 

Bliv praktikant i Google Ads teamet hos WeMarket - og kickstart din digitale marketing karriere


Er du nysgerrig på digital markedsføring, og vil du gerne lære af nogle af de bedste i branchen? Har du et skarpt øje for tal, trends og performance - og drømmer du om at komme helt tæt på arbejdet med Google Ads?

Så er det dig, vi leder efter som praktikant i vores Google Ads team hos WeMarket!

Hvad går praktikforløbet ud på?

Som praktikant i Google Ads teamet bliver du en vigtig del af hverdagen hos WeMarket. 
Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne specialister og få hands-on erfaring med nogle af de vigtigste digitale værktøjer på markedet.

Du vil bl.a. lære at:

  • Opsætte og optimere Google Ads kampagner
     
  • Arbejde med søgeordsanalyse og annoncerings strategier
     
  • Analysere performance og forstå brugeradfærd
     
  • Bidrage til løbende justering og optimering af kampagner
     
  • Udarbejde rapporter og præsentationer til kunder
     
  • Sparre med kolleger og udvikle idéer til kreative løsninger
     

Vi sørger naturligvis for grundig oplæring og en fast "buddy", der følger dig tæt i hele praktikperioden.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse (f.eks. markedsføring, digital konceptudvikling eller e-handel)
     
  • Har interesse for digital annoncering og gerne en særlig nysgerrighed på Google-universet
     
  • Er struktureret, nysgerrig og klar til at lære
     
  • Tager ansvar og ikke er bange for at kaste dig ud i nye opgaver
     
  • Trives i en hverdag med højt tempo og masser af faglig sparring
     

Kendskab til Google Ads, GA4 eller lignende værktøjer er en fordel - men ikke et krav.

Det får du hos os

  • En praktikplads med masser af ansvar og mulighed for at præge dine egne opgaver
     
  • Grundig oplæring og tæt sparring med Google Ads-specialister
     
  • Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på udvikling - både fagligt og personligt
     
  • Mulighed for opgaver på tværs af teams og marketingdiscipliner
     
  • En arbejdsplads med højt humør, stærk kultur og plads til at fejle og lære
     

Vi elsker at arbejde med digital marketing - og vi gør det med både ambition og glimt i øjet.

Det praktiske

  • Arbejdssted: Ikast (gratis parkering og tæt på togstationen)
     
  • Opstart: Efterår 2025 (muligt fra august)
     
  • Varighed: Minimum 3 måneder (fuldtid)
     
  • Ansøgning: Vi frabeder os den motiverede ansøgning. Send i stedet dit CV eller LinkedIn-profil - og fortæl os gerne, hvorfor du er nysgerrig på Google Ads.
     

Hvem er WeMarket?

Vi er et digitalt marketingbureau med kontor i Ikast. Vores mission er simpel: Vi vil være dem, du anbefaler til andre. Derfor er det vores ambition at være de bedste og levere de bedste resultater. Intet mindre. Derfor er vi inddelt i dedikerede teams inden for Google Ads, SEO, Social, E-mail og Amazon - og vi arbejder hver dag for at løfte vores kunders forretning gennem skarpe, datadrevne løsninger.

Lyder det som noget for dig? Så klik på ansøg herunder.

Vi glæder os til at høre fra dig - og til at byde dig velkommen i vores team!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret9. april 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktJulie Sofie Kaczkojsk@wemarket.dk

Arbejdsstedets adresseStrøget 38, 7430 Ikast, DanmarkÅbn i Google Maps