printshare

Associeret Konsulent - Marketing Automation

København / Aarhus, Obsidian Digital A/SPubliceret 7. februar 2022
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vil du med på rejsen? Marketing automation er en disciplin som kun bliver mere relevant for hver dag der går. Du har nu mulighed for at blive en del af vores voksende automation team, som hver dag yder en sublim service for både danske og udenlandske kunder. Du får mulighed for at lære en spændende disciplin indenfor digital marketing og - på rekordtid - blive en af de bedste til det, hvis du er klar til at komme med på teamet.

Du vil som associeret konsulent hurtigt få ansvaret for dine egne projekter og kunder - hvor vi arbejder sammen med nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder. Vi leder efter en struktureret person, der er klar til at tage ansvar.

Hvad kræver det af dig?

Vi søger både dig der er nyuddannet, men også dig der måske har et år eller to i bagagen med en eller flere af diciplinerne inden for digital marketing.  Det vigtigste for os er passion og det lyder måske lidt som en floskel, men hos os betyder det mest at du har lyst til at arbejde med digital marketing og gerne vil have en karriere inden for netop det. Resten kan du altid lære. 

Hvis du gerne vil arbejde med marketing automation har du sikkert også en forkærlighed for punktopstillinger, så derfor søger vi dig som:

  • Synes digital marketing er det nye sort - og naturligvis er det en fordel hvis automation er lidt mere specielt end alle andre dicipliner
  • Er klar på at arbejde solen sort for at blive blandt de bedste
  • Har lysten til at indgå i et ungt og socialt team

Hvad giver vi så dig?

Vi udmærker os som arbejdsplads ved, at vi gerne vil lære dig op. Som associeret konsulent bliver du fra dag et en del af et specialiceret team i Obsidian, som vil sørge for at du bliver lært grundigt op i alle dele af marketing automation. Du vil blive en del af et passioneret team, hvorfor vi netop forventer at du er det samme. Udover teamet vil du få 70+ kolleger i Danmark og udlandet, som hver dag lærer og hjælper på kryds og tværs af afdelinger og projekter.

Du vil komme til at arbejde med alle aspekter af marketing automation, som bl.a. består af:

  • Opsætning af marketing automation i værktøjer som Salesforce, HubSpot, ActiveCampaign og Klaviyo
  • Splitteste triggers, mails og indhold
  • Analysere data, opbygge rapporter og måle kampagners effektivitet

… og naturligvis meget mere

Her kan du høre hvad en af dine kommende kolleger har at sige om at arbejde i Obsidian:

"Du bliver udfordret fra første dag, og inden der går 6 måneder, har du bedre forståelse for digital marketing end 70% af de danske marketing folk. Hvis du vil være blandt eliten i digital marketing, hvad end det er Facebook, Google eller Linkedin, så er Obsidian stedet at være." - Albert Lindeberg, Konsulent

Det faglige er i helt i top hos os og du vil blive udfordret og opleve at der er et stort fokus på din personlige udvikling fra dag ét. Udviklingen er dog ikke kun faglig, men også social, hvor vi i Obsidian ikke bare er et team i vores arbejde, men også om aftenen og i fritiden. Vi fokuserer på de sociale relationer igennem forskellige aktiviteter sammen. Vi har blandt andet en løbeklub, er på udlandstur én gang årligt, holder fredagsbar og meget andet.

Nu skal du til tasterne!

Det er nu du skal til tasterne, for selvfølgelig har du lyst til at blive en del af vores automation team. Du søger stillingen ved at trykke "ansøg" og fortælle os hvorfor du mener at digital marketing er drømmejobbet og hvorfor du netop gerne vil arbejde hos Obsidian Digital.

Vi glæder os til at høre fra dig! Hvis du ønsker mere information om stillingen eller om Obsidian Digital kan du kontakte Diana Køhler på careers@obsidian.dk eller 60 73 60 60.

Tip en venAndre stillinger