printshare

Associeret Konsulent

København / Aarhus, Obsidian Digital A/SPubliceret 18. maj 2022
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Tænker du at en karriere inden for Digital Marketing er lige noget for dig? Så kunne vi hos Obsidian Digital godt være det rette sted at starte din karriere. Vi er altid på udkig efter nye associerede konsulenter til alle vores afdelinger - Automation, PPC, SEO og Social Media. Hvilken afdeling der er den rette er ikke så vigtigt, men det er vigtigt at du mener digital marketing er den helt rigtige karriere for dig, vi fokuserer nemlig på at finde de personer som brænder for digital marketing og som er klar på at lære og blive bedre hver eneste dag.

Som Associeret Konsulent i Obsidian vil du komme til at arbejde med kunder i alle størrelser, lige fra de små startups, som du måske kender nogen af fra Løvens hule, og til de helt store virksomheder i både Danmark og internationalt. Du vil få ansvaret for at forme og eksekvere strategier, på egen hånd, samt deltage i kundemøder og udvikling af vores kunder konti - altid med et erfarent team i ryggen.

Hvad vil du komme til at arbejde med?

Din rolle vil bestå i at forme og eksekvere på forskellige strategier indenfor din disciplin og løbende bistå kunder med information omkring dit og vores arbejde, processen herfor, udviklingen og resultaterne fra måned til måned. Du vil skulle holde pitches og møder med nye, potentielle kunder og eksisterende kunder, fx omkring vækstpotentiale indenfor en af vores andre ydelser eller nye kampagnemålsætninger.

Der er mange opgaver som er ens ligegyldigt afdeling, såsom alt det vi har nævnt ovenfor, men der er naturligvis også nogle opgaver som er forbeholdt de enkelte afdelinger. Interesser og kompetencer inden for disse områder afdækker vi under en evt. samtale.

Hvad forventer vi af dig?

Nu virker det hele måske lidt omvendt, men vi vil hellere starte med at fortælle hvad vi ikke forventer af dig. Vi forventer nemlig ikke at du har flere års erfaring med annoncering på sociale medier. Vi har en lidt anden type forventning, vi forventer nemlig passion.

Det bedste er når vi ansætter en ny, som kommer ind og brænder for at arbejde med digital marketing, derfor forventer vi at:

  • Du har en naturlig interesse for digital marketing
  • Har lyst til at arbejde benhårdt for at blive en af de bedste på dit område
  • Er lærenem og kun ser en vej - fremad

Hvad får du hos Obsidian?

Som associeret konsulent indgår man i et team som enten er Automtion, PPC, SEO eller Social Media og hvert team har en Head of, som har ansvaret for den enkelte vertikal. Vores konsulenter sidder til dagligt i København, Aarhus og Odense, så du får ikke bare kolleger som kan noget inden for én vertikal, du får mere end 80 kolleger som er eksperter på hver deres områder inden for digital marketing.

Obsidian er en arbejdsplads, hvor vi alle er dedikerede til vores arbejde og udvikling, hvorfor vi bruger meget tid i hinandens selskab på kontoret. Vi vil ikke være de bedste indenfor digital marketing - vi vil forblive de bedste.

Vi vægter både social og faglig udvikling rigtig højt, hvorfor læringskurven er stejl fra start og du hurtigt får ansvar, egne kunder og bliver en essentiel del af vores virksomhed.

Én ting er det faglige, som er helt i topklasse hos os, noget andet er det sociale, som vi vist alle er enige om også er vigtigt, når man skal være sammen med sine kolleger så mange timer hver dag. Heldigvis har vi i Obsidian en kultur med en masse sociale tilbud. Vi har løbeklub, årlig getaway, fredagsbar og fodboldhold. Der er altid plads til et socialt arrangement eller en hyggelig aften på kontoret med gode snakke henover en indisk curry.

Nu er det din tur!

Hvis du har læst hertil, er jeg sikker på at du er klar til at søge drømmejobbet hos os. Det gør du ved at trykke "ansøg" her over eller under.

Når du har uploadet din ansøgning, CV og karakterer vil vi med det samme give os til at læse din ansøgning, som naturligvis forklarer hvorfor du mener at det eneste rigtige er at arbejde med digital marketing og hvorfor Obsidian Digital er det helt rigtige sted at gøre det.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Har du spørgsmål til Obsidian eller det at være Associeret Konsulent hos os, så er du velkommen til at kontakte Head of HR, Diana Køhler på careers@obsidian.dk eller 60 73 60 60

Tip en venAndre stillinger