Gulv værkfører

KH OneStop, PadborgPubliceret 3. juli 2020
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

KH OneStop søger gulv værkfører til vores Karrosseri- og malerværksted i Padborg.

KH OneStop er dansk eneforhandler af Thermo King- og Frigoblock transport køleanlæg, og er i dag landets førende serviceleverandør til transportbranchen. Vores unikke koncept, OneStop, gør det muligt for vores kunder at få udført alle deres services ét sted, hvilket har været med til at effektivisere transportbranchen markant.

Den samlede medarbejderstab tæller på nuværende tidspunkt 170 mand fordelt på servicecentre over hele landet.

Karrosseri- og malerafdelingen i Padborg er central i virksomhedens OneStop koncept, og beskæftiger på nuværende tidspunkt 9 medarbejdere.

Afdelingen ligger centralt på Nordeuropas største transportcenter på Thorsvej i Padborg.

Arbejdsopgaver

Du har reference til værkføreren, og vil sammen med ham være ansvarlig for at arbejdet i afdelingen planlægges og udføres så effektivt som muligt, til gavn for vore kunder.

Din opgave som gulv værkfører er at være stærk og synlig på værkstedet. Du formår at styre arbejdsopgaverne på en måde, så der er et konstant og dynamisk flow, og du forstår vigtigheden af at blande kortene i løbet af dagen, sommetider med få minutters varsel, for at sikre kunderne den bedste service.

5 mere detaljerede opgaver;

  • Ansvarlig for daglig igangsætning af mekanikere, i samarbejde med afdelingens værkfører.
  • Planlægning af opgaver.
  • Opgørelse af trailere
  • Kundekontakt
  • Give en hånd med på værkstedet, når situationen kræver det

Kvalifikationer

Du har en teknisk uddannelse og er vant til arbejdsgangen på et værksted med daglig kontakt til mekanikerne. Meget gerne med erfaring fra karrosseri, svejse- eller malerarbejde, og en god erfaring i dagligt at have kontakt med kunderne, både mundtligt og skriftligt.

  • Kørekort til C/E.  
  • Gerne erfaring med en rolle som værkfører, dette er dog ikke et krav. Det er vigtigere at du har talentet og lysten til at påtage dig rollen.

Personligt

Du skal være vant til en hektisk arbejdsdag, hvor der er mange forskellige opgaver der skal løses samtidig, og du kan tage selvstændige beslutninger.

Ansøgning

For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Værkfører Brian Gaardsvig på tlf.: 73302594 eller bgj@knudhansen.dk">bgj@knudhansen.dk. Du søger jobbet via nedenstående link.

Tip en venAndre stillinger