VikingDanmark søger kvægavlsrådgiver

 Publiceret 22. juli 2020
Ansøgningsfrist 9. august 2020

VikingDanmark søger en engageret og kompetent avlsrådgiver til vores rådgiverteam.

Dit overordnede ansvar er rådgivning om avl og reproduktion samt salg af produkter og ydelser primært i Midt og Nordjylland.

Om jobbet

I fællesskab med det øvrige team af Viking-medarbejdere skal du sikre, at kvægbrugeren får den service og de ydelser, som han har behov for.

Arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Avlsrådgivning
  • Opfølgning på avlsplanen
  • Sparringspartner for landmanden
  • Insemineringsplaner
  • Planlægge og deltage i møder
  • Formidling og salg af VikingDanmarks produkter og services
  • Varetage særlige opgaver/specialistfunktioner udover det primære rådgivningsarbejde

Størstedelen af din arbejdstid skal bruges sammen med kvægbrugerne, men hver mandag samles rådgiverteamet til sparring og videndeling på kontoret i Skejby, Aarhus N.

Din profil

Vi lægger vægt på, at du har en relevant faglig viden - det kan være i kraft af din uddannelse som agronom, teknolog eller lignende, men erfaring med rådgivning, salg og kvæg samt dine personlige egenskaber er mindst lige så vigtige.

Her er det afgørende, at du opbygger gode relationer til kunder og kolleger, er serviceminded og fokuserer på at finde løsninger, der matcher kvægbrugerens behov, så det skaber værdi for VikingDanmarks medlemmer.

Du er samarbejdssøgende og har gåpåmod, du arbejder målrettet og trives med at arbejde selvstændigt og struktureret. Du opsøger selv muligheder og agerer proaktivt ud fra disse.

Vi tilbyder: En selvstændig og udfordrende stilling i en virksomhed, der er ejet af danske kvægbrugere. VikingDanmark tilbyder et spændende job, hvor du vil indgå i et team, hvor I i fællesskab har det overordnede ansvar for en kundegruppe. Hos os får du et alsidigt job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling og løn efter kvalifikationer. Du får en stor kontaktflade i din hverdag og kommer til at indgå i en virksomhed, hvor nøgleordene blandt andet er engagement og samarbejde.

VikingDanmark er kendetegnet ved en flad og uformel struktur, hvor vi værner om vores sunde værdier, det gode fællesskab med kolleger og den positive tilgang til udfordringerne.

Vi er ét team og løfter i flok vores fælles og ambitiøse mål.

Arbejdsstedet er Agro Food Park 12, 8200 Aarhus N.

Ansættelse fra 1. oktober 2020 eller gerne før.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rådgivningschef Lisbet Holm på tlf. 4018 5511.

Din ansøgning 

På vores hjemmeside: https://www.vikingdanmark.dk/da-dk/ledige-stillinger, kan du sende CV og ansøgning via "ansøg" under selve stillingsopslaget senest den 9. august 2020.

Alle ansøgninger behandles fortroligt, og samtalerne vil foregå i Aarhus.

Om virksomheden:

VikingDanmark er en virksomhed, som er ejet af 5.000 danske kvægbrugere via deres medlemskab. Det, at VikingDanmark er medlemsejet betyder, at alt hvad virksomheden beskæftiger sig med, skal bidrage til kvægbrugerens bundlinje. VikingDanmark er medejer af en række virksomheder, blandt andet SimHerd A/S og 50 % af VikingGenetics, som er en avlsvirksomhed, der producerer tyresæd. VikingDanmarks kerneopgave er rådgivning og reproduktionsservice.

Tip en ven