printshare

Buschauffør

Vejle og Fredericia., Tide Bus Danmark A/SPubliceret 7. november 2022
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Drømmer du om et hjørnekontor med 180 graders udsigt, så er et job som chauffør hos Tide Bus sikkert noget for dig.

Som chauffør har du ansvaret for at fragte passagerer rundt på en sikker og forsvarlig måde. Vi ønsker at vores chauffører er:

  • Stolte. Mange mennesker er afhængige af vores busser, når de skal på arbejde, i skole eller ud og købe ind. Vi arbejder for, at passagererne får en god rejseoplevelse, hver gang de kører med vores busser.
  • Miljøbevidste. Du er en dygtig chauffør, så du kører bussen, så den bruger mindst muligt brændstof.
  • Ansvarlige. Du kommer til tiden i en præsentabel uniform, er udhvilet og undgår skader. Du passer på bussen så den altid er ren og pæn.
  • Respektfulde.  Du behandler kolleger, passagerer og samarbejdspartnere med respekt. Du er serviceminded og taler pænt, så passagerne føler sig velkomne i bussen og får den hjælp har brug for.
  • Trivsel. Du skal bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor du viser interesse for og bekymrer dig om dine kolleger.

Vi tilbyder et job, hvor du får dit eget ansvar og rig mulighed for at møde mange mennesker hver dag. Vi søger en person der er omstillingsparat, fleksibel og kan bevare ro og overblik

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Erhvervskørekort til personbefordring
  • EU-efteruddannelsesbevis
  • Befordring af handicappede i ordinær trafik
  • Billettering og kundeservice

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til AKT overenskomst. Du skal være indforstået med, at jobbet har skiftende arbejdstider, hvor weekend- samt aftenarbejde indgår.

Hvis du ikke allerede er Buschauffør og vil omskoles kan du også søge hos os. Du skal bare angive dette.

Du må meget gerne skrive i din ansøgning i hvilken afdeling du ønsker ansættelse. 

Vi glæder os til at høre fra dig

Tip en venAndre stillinger