Aller Leisure søger dygtig og kreativ grafisk studentermedhjælper til marketing
Er du studerende med flair for det grafiske og mestrer Adobe-programmerne? Og drømmer du om at lave inspirerende og fængende materiale til rejsebranchen? Så hører vi meget gerne fra dig!
Vi søger en dygtig grafisk studentermedhjælper med øje for detaljen.
Du bliver en del af en større og fælles marketingafdeling, som arbejder på tværs af alle vores rejsebureauer hos Aller Leisure. Her har vi alle funktioner inhouse, og du vil i din dagligdag arbejde tæt sammen med vores grafiske team og bistå dem med den grafiske drift og produktion.
Stillingen er på 15-20 timer om ugen og er derfor oplagt til dig, der er i gang med en relevant uddannelse og ønsker praktisk erfaring ved siden af studiet.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være primært bestå af udarbejdelse og vedligeholdelse af vores grafiske materiale, herunder produktion af rejsekataloger, dagsbladsannoncer, messematerialer med mere. Vi stiller store krav til kvaliteten af vores produkter, så det er vigtigt, du er grundig og detaljeorienteret.
Om dig
Vi forestiller os, at du er studerende med en grafisk profil, og at du har lyst til at dygtiggøre dig indenfor det felt. Da du bliver en del af marketingsafdelingen, og også skal arbejde på tværs med flere forskellige bureauer, skal du være imødekommende og god til at samarbejde.
Du har sans for kvalitet og detaljer - ikke mindst med søgning og udvælgelse af billedmateriale, som er afgørende for at skabe drømme i vores oplevelsesunivers. Vi gør en dyd ud af kvalitet med gennemarbejdet og troværdigt salgsmateriale, som giver gode kundeoplevelser både online og offline.
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet med dine opgaver, og at du formår at omsætte brandguidelines i praksis.
Du vil referere til vores ene marketingschef, men i det daglige vil du arbejde tæt sammen med vores grafiske team og få sparring og opgaver den vej.
Dine kvalifikationer
Som den ideelle kandidat kan du nikke genkendende til følgende:
- Du er bruger af Adobe-pakken, især InDesign, Photoshop og Illustrator
- Du sætter en ære i at levere et produkt af høj kvalitet
- Du kan arbejde effektivt og fokuseret
- Du er kreativ og evner at indfange de centrale budskaber og øjeblikke
- Har du erfaring med video og digitale banner er det et plus, men ikke et krav
Hvem er Aller Leisure?
Vi er en danskejet rejsekoncern med rejsebureauer inden for primært gruppe- og individuelle kvalitetsrejser med destinationer i både Danmark, Europa og resten af verden, der hvert år giver vores tusindvis af gæster unikke og uforglemmelige oplevelser.
Vores rejsebureauer omfatter Gislev Rejser, NILLES Rejser, Kulturrejser Europa, Stjernegaard Rejser, Nyhavn Rejser, Alive, Aller Travel, NYATI Safari, Gaia Travel og Let’s do Travel. Aller Leisure A/S omfatter derudover selskabet Billetkontoret, der fungerer som fælles billetkontor for vores rejsebureauer.
Interesseret?
Ønsker du at vide mere om jobbet, skal du kontakte Stine Koch, Marketingchef hos Aller Leisure på stine.koch@allerleisure.com eller på 2779 1222.
Vi forventer at besætte stillingen hurtigst muligt - så send derfor din ansøgning allerede i dag, da vi løbende afholder samtaler.
Tip en venAndre stillinger