Operatør til Lager/Udlevering

KMC - Derivat, KMC Amba

Er du en stabil og positiv person? Og kan du kan bidrage til høj kvalitet på vores lager? 

Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde og ansvarlighed er kendetegnet? 

Så er jobbet som operatør til vores lager/udlevering måske lige noget for dig.

Hos KMC bliver du del af en unik international virksomhed med et innovativt og uformelt miljø, som har fokus på bæredygtighed. Du får muligheden for at være med på en spændende rejse, som tager afsæt i en ambitiøs vækststrategi. I mere end 90 år har vi dyrket, udviklet og produceret kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri - og vi opererer i mere end 90 lande over hele verden.

Vi er i en rivende udvikling, og vi arbejder især målrettet på vores serier af funktionelle ingredienser, som vi leverer til en lang række fødevarevirksomheder.

Derfor er der også travlt på vores lager og vi har brug for gode folk på rejsen - måske du skal være med?

Som operatør skal du være med til at sikre en effektiv produktion under hensyntagen til gældende regler og vejledninger for sikkerhed, fødevarekvalitet, HACCP, OGMP/CCP, mærkning, prøveudtagning m.m.

Herudover skal du som operatør bidrage til, at den daglige drift i udleveringen/lageret kører bedst muligt. Det vil sige, at du hjælper dine kollegaer, byder dig til ved behov og bidrager til en god stemning og trivsel på fabrikken.

"KMC er en virksomhed med højt til loftet, hvor man i samtlige aspekter forsøger at udvikle fremfor at afvikle"
- Ejnar Østergaard, Udlevering

DINE ARBEJDSOPGAVER

  • Udøve sikker adfærd og aflevering af TTU
  • Driften af det anlægsafsnit du er tildelt på dagen (udlevering/lager)
  • Udtage prøver til kvalitet
  • Udfyldelse af den nødvendige dokumentation tilhørende lageret
  • Modtage kemi, emballage, paller
  • Rotation mellem de enkelte udleveringsområder med de andre kollegaer i afdelingen 
  • Generelt bidrage til orden og ryddelighed rundt på lageret

VI FORVENTER AT DU KAN

  • Sikre en stabil drift af udleveringer fra lageret
  • Sikre at procedurer, instruktioner og registreringer bliver fulgt og overholdt
  • Tilegne dig viden og oplæring således at du kan styre alle anlægsafsnit tilhørende udleveringen/lageret
  • Være med til at gøre KMC til et godt sted at være og bidrage positivt til den gode tone

KVALIFIKATIONER

Der stilles krav omkring kendskab til lagerstyring og gerne uddannelse indenfor lager.

Arbejdstid:  mandag-torsdag 8.00-16.00 / fredag 8.00-15.30 

VI TILBYDER DIG

Hos KMC får du et job i en dynamisk virksomhed med et frit og ligeværdigt miljø, hvor der er let adgang til ledelsen. Du får engagerede kolleger og bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger. I KMC arbejder vi ud fra filosofien "KMC - et godt sted at være".

Du får engagerede kolleger med mange års erfaring til at oplære dig. Du bliver del af en arbejdsplads hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger, og din hverdag bliver især præget af at vi, som virksomhed, netop nu gennemgår en spændende udvikling. 

Vi bliver hver dag forkælet med lækker mad i kantinen. Og vores personaleforening sørger for gode sociale arrangementer.

Vi opfordrer alle kandidater uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap og politisk anskuelse til at søge. Vi ønsker at understøtte en kultur, hvor alle føler sig velkomne, inkluderede og værdsatte. 

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: løbende

HAR DU SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Production Manager Morten Philipp på 93631726 

 

ANSØGNING

KLIK på knappen herunder og send os dit motiverede cv hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret13. maj 2024

AnsøgningsfristLøbende

KontaktProduction Manager, Morten Philipp93631726

Arbejdsstedets adresseMarkedspladsen 7, 7330 Brande, DanmarkÅbn i Google Maps