Salgsmedhjælper

Odense, Bayern AutoGroup A/S

Kunne du tænke dig at stifte nærmere bekendtskab med bilbranchen? Har biler din interesse? Vil du udvikle dig i et dynamisk bilhus? Så er her en spændende mulighed for dig.

 

ANSVARSBEVIDST & ENERGISK

Hos Bayern AutoGroup Odense søger vi en deltids salgsmedhjælper til teamet, som kommer til at assistere vores salgsafdeling. Dette er med henblik på, at udføre diverse ad hoc-opgaver og samtidig yde den bedste service til vores kunder. 

Du bliver ansvarlig for at klargøre biler til prøvekørsel, oplade biler, tage billeder af brugte biler samt håndtere nyankomne biler. Herudover varetager du opgaver af praktisk karakter såsom køreopgaver, montering af nummerplader, oprydning, indkøb samt vask og støvsugning af biler. Du bidrager desuden til at sikre en præsentabel salgsafdeling. Du får dermed en supporterende rolle med mange forskelligartede opgaver, hvor et naturligt drive og en selvstændig tilgang er en fordel.

 
SERVICEMINDED & STRUKTURERET 

Som person er du serviceminded og stræber efter altid at yde den bedste service til kunder og kollegaer. Dertil har du en struktureret tilgang og er opsøgende i dit arbejde. Det er en stor fordel at være selvmotiverende, da du arbejder meget selvstændigt med opgaverne.

Du bliver en del af et mindre team på tre, der indbyrdes deler vagterne. Du skal forvente at arbejde cirka hver anden søndag fra kl. 11.00 til kl. 16.00. I hverdagene er der tale om vagter i tidsrummet fra kl. 12:30-17:30 og vi ser gerne, at du er fleksibel og kan træde til, når der er brug for det. Derfor er det vigtigt at de eventuelle studier er tilpasset dette. Du kan forvente at arbejde omkring 8-10 timer ugentligt. 

Eftersom du bliver ansvarlig for at klargøre biler til prøvekørsel og har køreopgaver er det nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort. 

 
OM VORES ARBEJDSPLADS

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup Odense bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.  

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn    

 

ER DU INTERESSERET?

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning i vores rekrutteringsportal. Du ansøger via linket "Ansøg". 

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. 


Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef Oliver Rosenbæk på tlf. 23 20 36 70 eller på oliros@bag.dk

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret24. oktober 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktSalgschef: Oliver RosenækTlf. +45 2320 3670

Arbejdsstedets adresseSivmosevænget 1, 5260 Odense S, DanmarkÅbn i Google Maps