Ledende servicetekniker med selvstændigt ansvar og teknisk overblik

Casino House, København, Lang Partners ApS

Har du solid teknisk erfaring og lyst til at tage ansvar for drift, vedligehold og udvikling? Trives du med at arbejde selvstændigt - og motiveres du af en uformel kultur, hvor tingene går stærkt, og du er tæt på beslutningerne? Vil du gerne være en del af en ambitiøs virksomhed i vækst med et godt kollegialt fællesskab? Så er det her måske dit næste job!

Om jobbet

Som ledende servicetekniker hos Casino House bliver du en central del af det tekniske team, hvor du får 3-4 kollegaer. Rollen er bred og indebærer ansvar for den daglige drift og tekniske vedligeholdelse på tværs af virksomhedens spillehaller. Afhængigt af din profil kan rollen indeholde elementer af personaleansvar. Har du erfaring, kan du sætte retning fra start - ellers får du mulighed for at vokse ind i ansvaret. Du vil desuden få en nøglerolle i opbygningen af nye lokationer samt have det overordnede ansvar for spillemaskinernes placering og det samlede overblik over maskinerne. Du får en selvstændig rolle med stor fleksibilitet og direkte indflydelse på hverdagen i butikkerne. 

Din hverdag bliver præget af alsidige opgaver som: 

  • fejlfinding og løsning af el-tekniske problemer i spillehallerne
  • teknisk service og dokumentation ifm. vedligeholdelse af spillemaskiner 
  • bidrage til teknisk opsætning ved åbning af nye spillehaller
  • løbende dialog, rapportering og sparring med ledelsen omkring driftsoptimering
  • ad hoc-opgaver af både teknisk og praktisk karakter.

Om Casino House

Casino House er en dansk, privatejet virksomhed med mere end 20 års erfaring i spillebranchen. Casino House driver Danmarks største kæde af spillehaller og er i fortsat vækst. Butikkerne er veldrevne og følger alle et kendt koncept. Hovedkontoret ligger i Vanløse, og organisationen består af ca. 120 dedikerede medarbejdere - fordelt mellem administrationen i Vanløse og de mange butikslokationer på Sjælland.

Din profil og kvalifikationer

Du er teknisk velfunderet og arbejder struktureret og selvstændigt. Du har sans for detaljer og tager ansvar for at sikre stabile, velfungerende driftsforhold. Vi ser gerne, at du har erfaring med el samt et branchekendskab eller erfaring med teknisk service - men vigtigst er, at du har hænderne godt skruet på og lyst til at lære nyt.

Derudover lægger vi vægt på, at du er:

  • serviceminded og løsningsorienteret
  • ansvarsbevidst og selvkørende
  • grundig, detaljeorienteret og har en udpræget ordenssans
  • parat til at indgå i et team, hvor samarbejde og godt humør præger hverdagen.

Hos Casino House får du

Casino House tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, en høj grad af frihed under ansvar - og ikke mindst et stærkt fællesskab. Du træder ind i Danmarks største kæde af spillehaller og får mulighed for at sætte dit præg på en succesfuld virksomhed i vækst.

Herudover tilbydes du:

  • en grundig oplæring og introduktion, der klæder dig godt på til rollen
  • gode løn- og ansættelsesvilkår, der afspejler dine kvalifikationer
  • mulighed for at sætte dit præg på en virksomhed i vækst
  • en hverdag med faglig frihed og plads til initiativ.

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen

Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Lars Grøn Nielsen, Lang Partners, pr. mail: lgn@langpartners.dk eller pr. telefon 60 61 55 59. 

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. juni 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktLars Grøn NielsenLGN@langpartners.dk60 61 55 59

Arbejdsstedets adresseSkjulhøj Allé 15C, 2720 København, DanmarkÅbn i Google Maps