Lagermedarbejder

Kolding, Green Hydrogen Systems A/SPubliceret 30. maj 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vil du være en del af den grønne omstilling og en virksomhed i vækst? Så er dette en mulighed for dig. Vi søger en lagermedarbejder til Green Hydrogen Systems i Kolding.

Ansvarsområde

Som lagermedarbejder bliver du en del af et team, som skal sikre at vores produktion har de rette komponenter i rette tid. Du spiller derfor en vigtig rolle for i vores produktion, hvor vi netop har indviet nye fabrikshaller. 

Dine primære opgaver vil være:

  • Modtagelse, registrering og udlevering af varer.
  • Plukning af varer fra lagerautomaten.
  • Opfyldning af kanban-områder i produktionen.
  • Udførelse af lageroptællinger.
  • Betjening af rækketruck, almindelig truck og stablere.
  • Pakning og forsendelse af varer, inklusive håndtering af transportbookinger.
  • Udførelse af ad hoc-opgaver samt generel oprydning.

Din profil

Du er en person, der tager ansvar og arbejder struktureret, og du er motiveret for at lære nyt. Du er en god kollega, nem at kommunikere med, og bidrager positivt til samarbejdet i teamet. Du er selvkørende, initiativrig og kan fungere i et omskifteligt miljø. 

Din uddannelsesmæssige baggrund og din erfaring er ikke altafgørende, dog forventer vi du har truckcertifikat B, samt kan begå dig på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

Green Hydrogen Systems er klar til at indtage en position, som en af verdens førende inden for udvikling og produktion af elektrolyseanlæg, der anvender strøm fra vedvarende energi og vand til at fremstille grøn brint. Brint er hjørnestenen i omstillingen fra et fossilt til et grønt energiforsyningssystem baseret på vedvarende energi. Vi har vokseværk og beskæftiger lige nu over 300 medarbejdere i Danmark.

Som medarbejder hos Green Hydrogen Systems får du en unik mulighed for at sætte dit aftryk på en virksomhed i rivende udvikling. Vi vægter det gode samarbejde højt, både internt i den enkelte afdeling og på tværs af organisationen. I vores team vil du møde et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og har det sjovt når vi går på arbejde.

Vil du være med til at gøre en forskel? 

Vi glæder os til at høre fra dig! Ansættelsen er på fuld tid på vores daghold. Du tilbydes en attraktiv løn, hvor pension, sundhedsforsikring og bonusordning er en del af den samlede pakke. Vi behandler indkomne ansøgere løbende. 

Kontakt

Hvis du ønsker at få mere at vide om stillingen, kan du kontakte Team Lead Rasmus Nilsson, +45 6170 0513. Vi behandler ansøgninger løbende.

Hos Green Hydrogen Systems er det en mærkesag at skabe et mangfoldigt og inkluderende miljø, og vi er stolte af at være en arbejdsgiver, der tilbyder lige muligheder. Vi mener, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø ikke kun er det rigtige, men også det kloge valg. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset etnicitet, religion, kønsidentitet, seksuel orientering, alder, civilstand, handicap eller nationalitet.

Tip en venAndre stillinger