Montør til fremtidens brintanlæg

Kolding, Green Hydrogen Systems A/SPubliceret 21. maj 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vil du være en del af den grønne omstilling og en virksomhed i vækst? Sætter du en ære i høj kvalitet og har du stort fokus på sikkerhed? Så har vi det rette job til dig! Vi søger montører til vores fabrik i Kolding.

Jobbet hos os
Som montør bliver du en del af vores produktion, bestående af mere end 50 medarbejdere. Sammen vil i sikre montage af mekaniske eller/og elektriske delsystemer i vores elektrolyseanlæg. Du vil have din daglige gang i helt nye fabrikshaller, og afhængig af din endelige placering i fabrikken, vil primære arbejdsopgaver variere. 

Uanset hvilket område du er uddannet inde for, har erfaring med eller brænder for, skal du:

  • Medvirke til at identificere muligheder for løbende forbedringer.
  • Deltage i fortsat at opretholde et godt og sikkert arbejdsmiljø.
  • Være indstillet på at arbejde på tværs ved behov.

Hvem er du?
I jagten på den grønne omstilling og produkter af høj kvalitet, leder vi efter kollegaer, der:

  • Er ansvarsbevidste og struktureret.
  • Er selvkørende og initiativrige.
  • Kan fungere i et omskifteligt og til tider kaotisk miljø.
  • Er serviceorienteret og lette at samarbejde med.
  • Ønsker at bidrage til produktionens udvikling.

Der er flere indgange til jobbet, du kan enten være uddannet montør, el-tekniker, elektriker, automatiktekniker, smed, mekaniker eller lignende. Erfaring fra en industriel montagevirksomhed kan også være en indgangsvinkel til jobbet. Hvis du er nyuddannet og motiveret for at udvikle dine kompetencer hos os, modtager vi også gerne din ansøgning. Du kommunikerer og læser ubesværet på enten dansk eller engelsk. Vores processer og produkter udvikles konstant. Du skal derfor være villig til at lære nyt, og med et positivt sind gå ind til dette.

En spændende virksomhed med fokus på udvikling og samarbejde
Green Hydrogen Systems er ved at erobre en position, som en af verdens førende inden for udvikling og produktion af elektrolyseanlæg, der anvender strøm fra vedvarende energi og vand til at fremstille grøn brint. Brint er hjørnestenen i omstillingen fra et fossilt til et grønt energiforsyningssystem baseret på vedvarende energi. Vi har vokseværk og beskæftiger lige nu over 300 medarbejdere i Danmark.

Som medarbejder hos Green Hydrogen Systems får du en unik mulighed for at sætte dit aftryk på en virksomhed i rivende udvikling. Vi vægter det gode samarbejde højt, både internt i den enkelte afdeling og på tværs af organisationen. I vores team vil du møde et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og har det sjovt når vi går på arbejde.

Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Opstart er efter aftale. Stillingen er fuldtid. Vi kan tilbyde både dag- og aftenhold. Weekendarbejde kan forekomme.

Vi behandler ansøgningsfeltet løbende og stillingsopslaget nedtages, når vi har besat stillingerne. 

Kontakt
Vil du vide mere, kan du kontakte Produktionsleder, Niklas Schmidt på +45 4414 0777.

Hos Green Hydrogen Systems er det en mærkesag at skabe et mangfoldigt og inkluderende miljø, og vi er stolte af at være en arbejdsgiver, der tilbyder lige muligheder. Vi mener, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø ikke kun er det rigtige, men også det kloge valg. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset etnicitet, religion, kønsidentitet, seksuel orientering, alder, civilstand, handicap eller nationalitet.

Tip en venAndre stillinger