Værkfører

Terminalen A/S Amager, Terminalen A/S

Har du flair for kundeservice, og har du lyst til at blive del af en forhandlerkæde, hvor kvalitet og solidt samarbejde er i højsædet? Så er du muligvis vores nye værkfører, der gennem professionel kundemodtagelse skal bidrage til den høje effektivitet på værkstedet.

 

SERVICEMINDED & KVALITETSBEVIDST KUNDEMODTAGELSE

Vi søger en kollega til vores team på Amager. Som vores værkfører får du ansvar for at sikre professionel og serviceminded kundemodtagelse og rådgivning til vores kunder i indskrivningen, så de altid får en god oplevelse, både personligt i butikken, men også via telefonen.    

Derudover sørger du for oprettelse af ordrer og varetager effektivt booking og planlægning af arbejdet på værkstedet. Her er du med til at kvalitetssikre processerne og det udførte arbejde på værkstedet. Arbejdsopgaverne vil også omfatte daglig fakturering, salg af værkstedets ydelser samt supportere i forbindelse med garantisager.   

Vi tilbyder en stilling, hvor du får gode muligheder for at være med til at sætte dit eget præg på hverdagen.  

 

HOLDSPILLER MED SKARPT OVERBLIK OG FORD ERFARING

Du kommer fra en lignende stilling i autobranchen og har FORD erfaring, særligt med reklamationsbehandling og fakturering.  

Som person er du udadvendt, opsøgende og imødekommende i din tilgang til både kunder og kollegaer. Du er struktureret i din arbejdsgang og går gerne den ekstra mil for at give kunden den bedste service selv i pressede situationer.

DIN NYE ARBEJDSPLADS  

Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med 6 forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen Amager er vi autoriseret forhandler af Hyundai, BYD samt autoriseret Nissan servicepartner. Vi går meget op i, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de besidder den korrekte viden inden for vores bilmærker.  

Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1200 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum.   

Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.  

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn  

   

ER DU INTERESSERET? 

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte Eftermarkedschef, Henrik Willman, på tlf. 2646 6858. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret8. september 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktHenrik Willman26466858

Arbejdsstedets adresseTerminalen Amager, Englandsvej 391, 2770 Kastrup, DanmarkÅbn i Google Maps