Mekaniker/reparatør

Dantra - Hjøllund, Dantra A/S

Er du vores nye mekaniker/ reparatør?
Vi har det seneste år øget kapaciteten med masser af nyt materiel - derfor mangler vi en dygtig medarbejder til vores erfarne team der vedligeholder vores lastbiler og tanktrailere.  

Om jobbet:

Du skal i samarbejde med 5 erfarne kollegaer opbygge, servicere og reparere vores tanktrailere på vores værksted i Hjøllund ved Silkeborg. Teamet er ansvarlig for hele virksomhedens lastvognsflåde som består af mere end 200 moderne, højteknologiske og specialiserede enheder.

Du vil få en varieret hverdag med mange forskellige opgaver som:

  • Klargøring til syn
  • Kontrollere og skifte hjul, bremser m.v.
  • Opbygning af tanktrailere
  • Udførelse af services og kontroller
  • Vedligeholdelse af udstyr
  • Udskiftning og vedligeholdelse af kompressorer, pumper og andre komponenter
  • Diverse reparationer
  • Samt en masse andre opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af vores udstyr

Din baggrund:

Vi ser gerne at du er uddannet mekaniker, eller alternativt har god erfaring med diverse reparationer. Det vigtigste er, at du har evner, lyst og kompetencer til at løse opgaverne. Du har en god teknisk forståelse, og en høj kvalitet i det arbejde du udfører. Du kan lide at arbejde selvstændigt med dine opgaver og giver ikke op når en opgave driller, samtidig med at du sætter en ære i at yde dit bidrag til teamet.

Det vil være en fordel hvis du har stort kørekort CE g evt. truckcertifikat, men det er ikke et krav.  

Vi tilbyder:

Et afvekslende og spændende job i et team med dygtige og motiverede kolleger. En dynamisk og solid virksomhed, hvor vi har fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Gode ansættelsesforhold med overenskomst, en konkurrencedygtig løn samt kantineordning.

Geografi:

Værkstedet ligger sammen med vores hovedkontor i Hjøllund, ca. 25 km fra henholdsvis Silkeborg og Herning.

Interesseret? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Liselotte Lyngvad på 22 68 33 24.

Du søger stillingen ved at sende dit CV og evt. ansøgning via linket "ansøg"

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

NB: Jævnfør GDPR-retningslinjer behandler vi kun ansøgninger der uploades via linket.

 

 

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret15. april 2024

AnsøgningsfristLøbende

KontaktLiselotte Lyngvadlil@dantra.dk+45 22 68 33 24

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst