Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og
får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføreparkeringskontrol på vores
parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål til deres parkering? Så
er det muligvis dig, vi søger som parkeringsvagt til Sydsjælland i følgende
byer: Næstved/Vordingborg/Nykøbing Falster.
Vi søger medarbejder til en stilling på 25-37 timer om ugen med skiftende
arbejdstider fordelt på dag- aften - og weekendvagter. arbejdstiden ligger i
tidsrummet 07.00 - 23.00.
Alt efter, hvad der aftales med din gruppekoordinator, starter din
arbejdsdag når du ankommer til vagtstuen eller det første parkeringsareal på
din rute.
Du vil som ny medarbejder gennemgå vores interne
uddannelsesforløb, og du vil blive tilknyttet en kontaktperson, der vil hjælpe
dig godt i gang med at finde tryghed i opgaveløsningen, og servicere bilister
der benytter parkeringsarealerne. Du vil blive en del af et team, hvor der er
et godt kollegaskab, som er præget af daglig kommunikation og en hjælpende
hånd, hvis der er behov for det.
Det kan være en fordel, men ikke et krav, at du har taget AMU
kurset "basisuddannelse for parkeringsvagter". Uanset, sørger vi for
at klæde dig godt på gennem uddannelse og oplæring.
Det er en fordel hvis du har kørekort men ikke et krav
Arbejdsopgaver
- Udføre parkeringskontrol på parkeringsarealer, som APCOA
administrerer
- Yde kundeservice til de bilister, som benytter parkeringsarealet
- Udskrive kontrolgebyr jf. de skiltede regler på de enkelte pladser
Om dig
Du trives med en rutinepræget hverdag og holder af at være udenfor
i alt slags vind og vejr, både sommer og vinter. Du er arbejdsvillig og trives
med at være fysisk aktiv, da arbejdet indebærer, at du får gået en del, når du
skal bevæge dig mellem de forskellige parkeringsarealer. Derudover er det
vigtigt, at du er en rummelig og fordomsfri person, der formår at holde hovedet
koldt, selv når du står overfor personer, der kan virke ophidsede. Derudover
skal du kunne fremvise en straffeattest.
Vi forventer, at du:
- Har overblik og arbejder struktureret
- Er serviceminded og hjælpsom
- Er selvstændig og har en sund arbejdsmoral
- Taler og skriver dansk, svensk eller norsk
- Kan håndtere en smartphone.
Vi tilbyder
- Et fleksibelt
arbejde med højt til loftet og frihed under ansvar
- At blive en
del af et team, af dedikerede medarbejder som dækker Jylland
- Attraktiv løn
og ansættelsesvilkår:
- Lønnen er 182,60 kr. i timen + tillæg
- Tillæg på hverdage mellem kl. 18.00 - 06.00: 37,18 kr. pr. time
- Tillæg på lørdage efter kl. 14.00 og søn- og helligdage: 46,15 kr.
pr. time
- 9 % oveni bliver hensat til særlige opsparing, som udbetales 2
gange årligt
- 6,75 % af den ferieberettiget løn hensættes til SH-betaling
- Arbejdsgiverbetalt pension på 11 %
- Sundhedsforsikring gennem Pension Danmark
- APCOA stiller arbejdsudstyr samt arbejdstøj til rådighed
- APCOA giver tilskud til Fitness
Hvorfor er jeg p-vagt hos APCOA?:
Tue siger: Elsker at der er frihed under ansvar - en
lyttende ledelse som også gør alt for at imødekomme ferieønsker
Khaled siger: trives godt i at være udenfor og cykle
rundt til de forskellige parkeringsarealer.
Søg stillingen
Hvis stillingen har vagt din interesse, så modtager vi gerne din
ansøgning hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at klikke på ANSØG og
udfylder spørgeskemaet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte
HR-koordinator Anne-Lise Franch Johansen pr mail alj@apcoa.dk
Opstart er hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.
Tip en venAndre stillinger