produktionschef

 Publiceret 8. januar 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Produktionschef

På TRECO skaber vi unikke løsninger inden for pladebearbejdning i samarbejde med vores kunder.

Vi er af Børsen blevet kåret til Gazelle virksomhed 2020 og TRECO er samtidigt kåret til Succesvirksomhed 2020 af BDO og Spar Nord.

Da en af vores produktionschefer har sagt ja tak til en intern karrierestilling, søger vi nu en ny produktionschef, der med reference til Produktionsdirektøren bliver ansvarlig for finplanlægning, overholdelse af leveringstider, tilpasning af kapacitet samt ledelse af 60 timelønnede og 6 funktionærlignende medarbejdere på TRECOs fabrik på Elmegaardsvej 3 i Aalestrup.

Vi forestiller os, at du har min. 5 års erfaring som produktionschef fra en ordreproducerende virksomhed - gerne med fokus på tyndplade produktion. Derudover har du:

  • Relevant teknisk uddannelse, gerne suppleret med en faglig baggrund
  • Dansk og Engelsk på forhandlingsniveau - både mundtligt og skriftligt.

Og du er:

  • Rutineret bruger af Microsoft Dynamics Navision eller lignende
  • Rutineret bruger af Office pakken (Især Excel, og gerne Power BI)

Når du arbejder, er du god til at danne dig et godt overblik og har gennemslagskraft overfor dine kolleger og medarbejdere. Du er engageret i dit arbejde og har en struktureret og dataorienteret arbejdsform. Du vinder hurtigt andres tillid gennem din motiverende og ordholdende arbejdsstil.

Dine arbejdsopgaver bliver

  • Finplanlægning af produktionen.
  • Ledelse af det timelønnede personale
  • Ledelse af det funktionærlignende personale
  • Kapacitetsstyring
  • Optimering og udvikling af produktionsprocesser / flow
  • Sikre løbende vedligehold og udvikling af vores maskinpark.
  • Ledelse af miljø og sikkerhedsarbejdet i produktionen
  • Rapportering af KPI-målinger

På TRECO har vi kantineordning, motionsrum og en velfungerende personaleforening med mange spændende arrangementer.

Har du spørgsmål angående stillingen kan du kontakte:

Produktions Direktør - Nicolaj Bøjlund Andersen på tlf: 23 99 05 42.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt - vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.

TRECO A/S udvikler, konstruerer og producerer tyndpladeprodukter og automationsløsninger i tæt samarbejde med leverandører og kunder. Vi er tilgængelige, åbne og oprigtige i vores tilgang til samarbejde, og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Virksomheden er ordreproducerende og leverer produkter til såvel ind- som udland.

TRECO A/S ekspanderer og har pt. en årlig omsætning p ca. kr. 220 mio. og har ca. 140 ansatte. Produktionen udføres fra tre adresser - alle placeret i Aalestrup på i alt ca. 20.000 kvadratmeter. For nærmere information besøg vores hjemmeside på www.treco.dk

 

Tip en venAndre stillinger