Unik Bolig supporter med stor erfaring i Bolig4

publiceret 21. marts 2017 10:47:06

DATEAs digitale innovation kræver en udvidelse af vor Unik Bolig (Bolig4) og IT support ressourcer, der også kan medvirke ved optimeringer og forbedringer i systemerne. Bolig4 er helt centralt for DATEAs mere end 1.000 kunder samt over 300 interne brugere. Et spændende job er således klar til dig med bred viden om Bolig4 og det rette servicegen.

Jobbet som supporter udføres dels via support opgaver i samspil med andre dygtige supportere og dels som en del af et projekt orienteret team, der både i IT og på tværs i DATEA arbejder på at udvikle og forbedre brugen af Bolig 4.

Du bliver en del af DATEAs IT-afdeling

Afdelingen består pt. af 12 kvalificerede medarbejdere. Opgaveejere og interessenter i organisationen kræver, at du har gode kommunikationsevner, hvilket er vigtigt både i opgaveafklaring og ved opgaveløsning. Vi lægger vægt på en effektiv hverdag, hvor udfordringer gerne mødes med stor faglighed og godt humør.

Udviklingen af IT går stærkt i DATEA, og vi bidrager alle til, at vores kunder og kolleger har de bedste værktøjer. Din opgave sikrer, at Bolig4 supporteres og dermed fungerer problemfrit i hverdagen.

Du skal også arbejde med IT-support opgaver, der drejer sig om andre værktøjer afhængig af din viden. Du vil endvidere få mulighed for at varetage uddannelsesmæssige behov både for nye medarbejdere og ved introduktion af ny funktionalitet i Bolig4.

Vi forventer, at du

  • Har stor erfaring i Bolig4
  • Har lyst til at yde support
  • Er praktisk orienteret
  • Medvirker til at forbedre de værktøjer, vores kunder og kolleger anvender
  • Kan arbejde både selvstændigt og struktureret og i tæt samspil med kolleger
  • Har gode kommunikationsevner

Bolig4 erfaring og indsigt er et krav for at komme i betragtning til stillingen.

Som person

Trives du i et miljø, der er præget af interessenternes forskellige faglige fokuspunkter, hvor du med dine initiativer kan sikre gensidig forståelse, og derigennem medvirke til, at vi når i mål med vores digitale strategi.

Vi tilbyder

Et job i en uformel organisation med en dynamisk og omskiftelig hverdag, hvor du til stadighed bliver udfordret både fagligt og personligt.

Løn efter kvalifikationer med pensionsordning, sundhedssikring og øvrige personalegoder.

Vi har til huse i Kongens Lyngby i grønne omgivelser med fri parkering.

Har du faglige spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Heldorf på telefon 21 25 41 02, og ved andre spørgsmål kan du kontakte Bjarne Groth Kjær på telefon 22 45 00 88.

Har ovenstående din interesse, så send din ansøgning allerede nu eller senest den 27. april 2017. Ansøgningerne behandles løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen | Tip en ven | Se andre stillinger hos DATEA

Unik Bolig supporter med stor erfaring i Bolig4 – Ansøg

Indtast navn og e-mail adresse og tryk Fortsæt





eller Annuller