Gruppeleder med solid erfaring med ejendomsadministration

publiceret 7. april 2017 14:58:43

Kan du se dig selv som leder af et team af ejendomsadministratorer, hvor den faglige dialog er en del af dagligdagen, og hvor du i samarbejde med kolleger leverer en god service af høj kvalitet til vores kunder, så er du måske vores nye gruppeleder?

DATEAs afdeling for investeringsejendomme søger en gruppeleder, der trives med rollen som spillende træner. Du indgår selv i gruppens daglige opgaver og har eget porteføljeansvar samtidig med, at du har ansvaret for at lede, udvikle og motivere gruppen. Gruppen består p.t. af 16 engagerede og selvstændige personer, der varetager administration af bolig- og erhvervsejendomme for en lang række kunder.

Dine opgaver vil både omfatte ledelse og daglig drift og omfatter bl.a.:

  • Betjening af din egen portefølje
  • Faglig sparringspartner for dine medarbejdere
  • At få dit hold til at spille sammen gennem en engageret, initiativrig og målrettet tilgang til helheden
  • At sikre overholdelse af tidsfrister, planer og resultater
  • At videreudvikle leverancer til DATEAs kunder og sikre en høj kvalitet af leverancerne
  • At bidrage til udviklingen og styrkelsen af synergien med øvrige afdelinger i DATEA

Din profil

Det er en forudsætning for at søge jobbet, at du har solid erfaring med ejendomsadministration i bred forstand og føler dig godt hjemme i lejelovgivningens teori og praksis.

Endvidere har du en relevant økonomisk/administrativ uddannelse f.eks. som ejendomsadministrator, jurist, HD eller lignende, og du har gode formidlingsevner i skrift og tale samt flair for IT-systemer. Kender du UNIK Bolig4, er det en fordel.

Som person er du opsøgende, serviceminded og beslutningsdygtig. Du er fleksibel indrettet og god til at tage fat og overskue forskellige arbejdsopgaver. Du begår dig godt på alle niveauer i en organisation - både hos kunden og internt i DATEA.

Som leder er du oprigtig, tillidsvækkende og har en naturlig autoritet. Du er god til at forstå og sætte dig ind i menneskers forskellige perspektiver og har en naturlig og nysgerrig tilgang til både mennesker og opgaver.

Vi tilbyder

I DATEA får du stor mulighed for at præge udviklingen i afdelingen. Personlige og faglige udfordringer i et sundt og solidt arbejdsmiljø med gode rammer.

Løn efter kvalifikationer indeholdende pensionsordning, sundhedssikring og øvrige fordelagtige personalegoder.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Tage Bergsbo på telefon 45 26 01 49 eller souschef Mona Bonnerup på telefon 45 26 05 87.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så søg jobbet allerede nu og senest den 30. april 2017 via nedenstående link.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Søg stillingen | Tip en ven | Se andre stillinger hos DATEA

Gruppeleder med solid erfaring med ejendomsadministration – Ansøg

Indtast navn og e-mail adresse og tryk Fortsæt





eller Annuller