Ejendomsadministratorer

publiceret 16. marts 2017 12:12:28

Har du god praktisk erfaring inden for andels- og/eller ejerforeningsadministration, herunder at lede generalforsamlinger, så har vi måske jobbet til dig.

DATEA søger ejendomsadministratorer til foreningsadministration til tiltrædelse snarest muligt.

Som ejendomsadministrator vil du

  • Skulle stå i spidsen for den daglige administration af et antal andels- og ejerforeninger
  • Være DATEAs kontakt og bindeled til både bestyrelser, beboere og leverandører
  • Være ansvarlig for at lede og koordinere generalforsamlinger

Vores afdeling for foreningsadministration er i enhver henseende blandt Danmarks mest professionelle leverandører af løsninger inden for foreningsadministration. Vi har fokus på det værdifulde samarbejde med kunden, uanset dennes størrelse eller behov. For os er det vigtigt, at vores aktiviteter er vendt mod kunden, og at vi leverer lige præcis det, kunden har brug for, så de får mest muligt ud af deres forening og bolig. Dette understøttes af godt 85 kvalificerede og engagerede medarbejdere med en baggrund inden for både administration, regnskab, teknik og projektudvikling.

Vi forventer derfor, at vores nye kolleger

  • Eventuelt er uddannet ejendomsadministrator eller har en anden relevant uddannelse som fundament for det daglige arbejde
  • Trives med forskelligartede opgaver inden for de aftalte deadlines
  • Har god struktur og overblik
  • Kommunikerer professionelt både internt og eksternt

Som person er du

  • Fuld af godt humør og god energi
  • Kundeorienteret, servicemindet og evner at samarbejde på tværs af afdelinger og strukturer
  • Besidder en naturlig interesse i, og nysgerrighed for, nye opgaver og mennesker

I DATEA er vi kendt for at være der for hinanden

Selvom du i jobbet skal kunne arbejde selvstændigt, er du ikke alene. Vi lægger stor vægt på vores musketerånd som sikrer, at vi hverken lader os selv eller kunden i stikken.

DATEA tilbyder

Et godt og spændende arbejdsmiljø med mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Løn efter kvalifikationer indeholdende pension, sundhedssikring samt øvrige goder.

Har du brug for at vide mere, kan du kontakte Anette Dyhl på telefon nr. 45 26 02 14.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag og senest den 14. april 2017.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen | Tip en ven | Se andre stillinger hos DATEA

Ejendomsadministratorer – Ansøg

Indtast navn og e-mail adresse og tryk Fortsæt





eller Annuller