Ejendomsadministrator

publiceret 28. februar 2017 14:08:11

Har du solid erfaring i ejendomsadministration og motiveres du af at have ansvar for egen portefølje, så har vi måske jobbet til dig.

Som ejendomsadministrator i DATEA får du, i samarbejde med dygtige kolleger, stor indflydelse på egne opgaver.

Din dagligdag vil bestå af alle de opgaver, der udspringer af lejekontrakten som lejevarslinger, varme- og fællesregnskaber og meget andet. Du får din egen portefølje som består af både bolig- og erhvervsejendomme.

Med fokus på kunden vil du, i tæt samarbejde med vores øvrige afdelinger i huset, have løbende kontakt til lejere og ejere.

Vi er en afdeling med 45 engagerede medarbejdere fordelt på tre kundegrupper. Vores faglige kompetencer er høje og vores samarbejde, med kunden og huset i øvrigt, er baseret på indlevelse og initiativ. Derfor vægter vi kvalitet og faglighed højt, hvorfor det forventes, at du har den rette erfaring.

Det er derfor en forudsætning, at:

  • Du har en relevant økonomisk/administrativ uddannelse som f.eks. ejendomsadministrator
  • Du har god regnskabsforståelse og flair for IT-systemer
  • Du føler dig godt hjemme i lejelovgivningens teori og praksis

Har du kendskab til UNIK Bolig4 vil det være en fordel.

Som person er du:

  • Udadvendt og serviceminded
  • Fleksibel og trives med mangeartede arbejdsopgaver
  • I stand til at eksekvere, når det er nødvendigt
  • Struktureret med en veludviklet ordenssans

Hvorfor skal du vælge DATEA?

Du får et selvstændigt job med en spændende, afvekslende og udfordrende hverdag sammen med engagerede og dygtige kolleager med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Løn efter kvalifikationer med pensionsordning, sundhedsordning samt øvrige personalegoder.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Mona Bonnerup på telefon 45 26 05 87.

Send din ansøgning allerede i dag og senest den 27. marts  2017. Ansøgninger behandles løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Søg stillingen | Tip en ven | Se andre stillinger hos DATEA

Ejendomsadministrator – Ansøg

Indtast navn og e-mail adresse og tryk Fortsæt





eller Annuller