Driftsleder

Drift og vedligeholdelsePubliceret 10. februar 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

DRIFTSLEDER PÅ SJÆLLAND

FULDTIDSSTILLING HOS EN AF DANMARKS STØRSTE EJENDOMSUDBYDERE

Træd ind i en nyoprettet stilling, hvor du får til opgave at holde styr på vores ejendomme, der er i drift på Sjælland. Det gør du i en virksomhed med en sund økonomi, hvor vi hver dag hjælper hinanden og stræber efter fælles succes.

 

VIL DU MED PÅ REJSEN?

Når vores ejendomme står færdige, og lejere skal flytte ind, træder du til. Som ansat i afdelingen for drift og vedligeholdelse bliver din opgave at holde styr på vores ejendomme, der er i drift samt være med til at skabe en god stemning i afdelingen, hvor sammenhold og vidensdeling er i højsædet.

Vi har nu 42 ejendomme i drift og 15 mere på vej det kommende år. Vores ejendomme er placeret i hele Danmark, men vi har indtil nu kun haft kontor i Aarhus. Du kan derfor være med til at opbygge en ny afdeling på Sjælland, hvor du vil blive en del af et team på fem kolleger, men I vil arbejde tæt med Aarhus-afdelingen, som i alt beskæftiger 25 medarbejdere.

Fra den 1. maj 2021 vil I flytte ind på et nyt kontor, der er placeret tæt på Ny Ellebjerg station. Vi ser derfor ind i en spændende rejse, som vi håber, du vil være en del af.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner
  • Koordinering af mindre løbende reparationsopgaver med viceværter og samarbejdspartnere
  • Budgetlægning
  • Sikre 1- og 5-års gennemgange
  • Sikre vicevært-funktioner
  • Planlægning af løbende vedligehold
  • Økonomisk styring af den løbende drift og vedligeholdelse
  • Sikre serviceaftaler

I denne stilling kommer du dermed til at have en stor kontaktflade, både med viceværter, faste håndværksvirksomheder og kollegaer. Udfordringer håndterer du i nuet med fokus på det gode samarbejde og god lejeroplevelse. Du vil selvfølgelig få en god sidemandsoplæring i vores sager og processer, når du starter. Du vil i jobbet referere til vores Driftschef.

 

VI DRØMMER OM

Vi ser gerne, at du er uddannet bygningskonstruktør med god erfaring indenfor drift og vedligeholdelse af ejendomme, og så ser du sig selv i en bred stilling med flere vinkler og udviklingsmuligheder.

Vi drømmer om en kollega, der er struktureret og har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en byggeteknisk forståelse, så du kan sikre den løbende drift og vedligeholdelse af ejendommene. Derudover ønsker vi, at du:

  • Har gode formuleringsevner, både pr. telefon og mail både på dansk og engelsk
  • Er handlekraftig og proaktiv
  • Er imødekommende og åben
  • Har et personligt drive og engagement, der smitter

 

BLIV EN DEL AF ET VINDERHOLD

Du får et spændende, afvekslende og udfordrende job sammen med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et motiverende arbejdsmiljø, og vi møder hinanden med et smil, selvom vores hverdag kan være hektisk. Vi har hovedsæde i Aarhus sammen med vores søsterselskab Obton, der udbyder investeringer i solenergi. Tilsammen er vi over 220 medarbejdere. Vi er en dynamisk virksomhed med fart over feltet både fagligt og socialt. Vi arbejder benhårdt for at nå vores mål, men vi tager os til gengæld også tid til at fejre, når det lykkes.

Vi vil være Danmarks stærkeste investeringsalternativ, og dét kræver, at vi har de stærkeste medarbejdere. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og bestræber os konstant på at udvikle vores kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventer vi, at vores medarbejdere investerer i vores virksomhed gennem flid, glæde, handlekraft, ordentlighed og vindermentalitet.

 

ER DU INTERESSERET?

Hvis du gerne vil være vores nye kollega, skal du sende din ansøgning samt CV via linket "søg stillingen" nedenfor. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Go’ Bolig Christina Ruus Frost på tlf. 2580 0915. Besøg gerne www.koncenton.com (herunder vores karriereportal) og vores udlejningsbrand www.gobolig.dk for mere information.

Tip en ven