Indkøber

 Publiceret 16. august 2019

Er det altid dig, der har gjort den bedste handel? Har du fingeren på pulsen i ejendomsmarkedet? Og er du 100 meter-mester i at skabe relationer og netværke? - Så har du nu chancen for at blive en del af Koncentons indkøbsafdeling.

Profil

Vi søger en ambitiøs, engageret og energisk Indkøber, som i tæt samarbejde med Indkøbschef Anders Bangsgaard og vores indkøbsteam, kan sikre at vi også fremadrettet skaber de bedste investeringer i ejendomsmarkedet. Vi forventer, at du har fingeren på pulsen i forhold til hvad der sker i markedet, at du har såvel teknisk som finansiel indsigt og at du brænder for godt købmandskab.

Dine arbejdsopgaver indebærer:

  • Opbygge og udvikle netværk / skabe relationer
  • Identificere og vurdere ejendomme / ejendomsprojekter
  • Arbejde selvstændigt - samt i team i samarbejde med de øvrige specialister i indkøbsafdelingen
  • Har godt "købmandsgen" og forstår at forhandle

Kvalifikationer

  • Erfaring fra en tilsvarende funktion i ejendomsbranchen (fx ejendomsudvikler, advokat, bank, realkredit etc.) eller en virksomhed med delvise ejendomsaktiviteter, Facility Manager mm.
  • Erfaring med kontrakter indenfor fast ejendom
  • Øje for helheden - og evner at samarbejde på tværs
  • Gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk (i skrift og tale).

Som person lever du naturligvis op til vores kerneværdier og derudover er du:

  • Tillidsvækkende - du er god til at netværke og skabe gode relationer med samarbejdspartnere
  • Nyskabende og løsningsorienteret - du forstår at se projektet fra en anden vinkel og besidder kreativiteten til at finde en løsning
  • Selvkørende med højt drive
  • Vedholdende i forhold til at lukke den "gode handel"

Bliv en del af holdet

Koncenton A/S er et investeringsfirma indenfor investering af ejendomme. Vi løber ofte stærkt, men vi prioriterer også at have det sjovt. Vi deler kontor med vores søsterselskab, Obton, og sammen sidder vi 130 medarbejdere på vores kontor i Aarhus C. Igennem vores værdier flid, glæde, vindermentalitet, handlekraft og ordentlighed vil vi sammen være Danmarks stærkeste investeringsalternativ.

Er du interesseret?

Hvis du gerne vil være vores nye Indkøber, skal du sende din ansøgning samt dit CV via linket "søg stillingen" nedenfor. Der vil løbende blive afholdt samtaler og vi forventer opstart oktober/november 2019. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Anders Bangsgaard på mail: anb@koncenton.com eller telefon: 60 38 48 34.

Tip en venAndre stillinger