printshare

Teamorienteret konstruktionsingeniør. Diplom- eller civilingeniør

Ingeniørvirksomhed i Esbjergregionen, Pay-Back specialist rekruttering ApSPubliceret 10. august 2022
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vores kunde er en anerkendt rådgivende ingeniørvirksomhed beliggende i Esbjergregionen.

Virksomheden er ikke blandt de største, men har gennem en dedikeret, målrettet og fokuseret indsats formået at positionere sig som en foretrukken leverandør og samarbejdspartner af rådgivning vedrørende alle facetter af byggeriet og kan notere særdeles interessante projekter på referencelisten. Det går stærkt, og flere projekter kommer til. Dermed er der plads til endnu en kollega, som ønsker at være en del af et tillidsfuldt og uformelt arbejdsmiljø præget af fleksibilitet og fokus på succes som team og dermed på medarbejdernes trivsel. Det er store ord, men det er den hverdag, der venter dig i dit nye job!

Dine arbejdsområder vil være inden for følgende:

  • projektering og udarbejdelse af statisk dokumentation og beregninger
  • udarbejdelse af tegnings- og projektmateriale - både til udbud og udførelse
  • opfølgning under projektets udførelse.

Din profil

Du kan arbejde selvstændigt, er teamorienteret, ligesom du er præcis og fremsynet og forstår at tænke langsigtet. Du trives med en bred kontaktflade og respekteres af kunder og kollegaer for din faglighed.

  • du er uddannet diplom- eller civilingeniør med speciale i bærende konstruktioner og har minimum 2 års erfaring (og gerne flere) fra en rådgivende ingeniørvirksomhed
  • du har god forståelse for statik samt solid viden inden for konstruktionsfaget og om forskellige konstruktionsmaterialer
  • du har kendskab til FEM-modellering
  • du er engageret, ansvarsbevidst og er god til at strukturere dit eget arbejde
  • du er god til at samarbejde og er i stand til at etablere og udvikle gode relationer - både med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere
  • du har ambitioner om at udvikle dig både fagligt og personligt
  • du taler og skriver dansk
  • det er et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring med 3D-projektering i Revit.

Er du certificeret statiker, eller ønsker du at specialisere dig gennem en certificering, er dette et plus, men ikke et krav.

Virksomheden tilbyder

Virksomheden tør udfordre dig og din faglighed med muligheder og opgaver, der modsvarer dine forventninger til en virksomhed med højeste standarder.

Du tilbydes ansættelse i en ansvarlig og innovativ virksomhed med en stærk kultur og teamånd, hvor jobbet løbende bringer nye og spændende udfordringer. En stilling der byder på varierende og faglige udfordringer inden for ingeniørfaget.

Naturligvis indeholder jobbet en attraktiv og konkurrencedygtig løn, men måske vigtigere et ansættelsesforhold i en virksomhed som lægger stor vægt på fleksibilitet og medarbejdernes trivsel, da balance mellem arbejde og privatliv vægtes højt. Du kan således glæde dig til at arbejde i et uformelt miljø med glade, kompetente og loyale kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen på holdet.

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Tonny Lang, Pay-Back specialist rekruttering, på tlf. 60 888 444 eller pr. mail tl@pay-back.dk.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at ansøge snarest, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Du søger jobbet via "ANSØG"-knappen herunder.

Tip en venAndre stillinger