Projektorienteret udviklingsingeniør, mekatronik

BrammingPubliceret 21. september 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi søger en faglig kompetent og engageret mekatronikingeniør med stærke kompetencer inden for elektronik, data og mekanik, der i samarbejde med kollegaer i R&D-teamet kan løfte opgaver inden for udvikling og optimering af Bramidan A/S’ produktportefølje.

Om virksomheden

Bramidan A/S er én af verdens største producenter af ballepressere til affald. Virksomhedens hovedkontor og produktion ligger i Bramming. Herudover har selskabet egne og associerede virksomheder forskellige steder i Europa og USA. Produktionen bygger på et solidt fundament af dygtige medarbejdere, udnyttelse af robotter ifm. svejse- og malearbejde, en stærk forsyningskæde og digitalisering.

Læs mere om Bramidan A/S på www.bramidan.dk.

Om dig og jobbet

Med reference til udviklingschefen bliver du en del af R&D-teamet med i alt 8 medarbejdere. Du får en central rolle i at drive særligt de eltekniske, datadrevne og mekaniske projekter lige fra idégenerering og udvikling til færdiggørelse og løbende optimeringer af produktet. Med produktionen lige ved siden af kontorerne vil du kunne følge dine projekter, teste dine løsninger og se resultatet af det færdige produkt.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • idégenerering og udvikling af nye produkter både mekaniske og IoT
  • medvirkende ved udvikling af nye styringer i samarbejde med leverandører
  • sikre at styringer lever op til gældende normer og EN-standarder
  • opfølgning på prototyper og 0-serier
  • medvirkende til optimering af eksisterende produktportefølje inkl. elektriske styringer
  • kontakt til leverandører, forhandlere og kunder ifm. udviklingsopgaver og opfølgning på produkter.

Fælles for opgaverne er produktudvikling og projektledelse. Dette kræver et bredt samarbejde, hvor du dagligt interagerer med dine kollegaer i andre afdelinger i Bramidan, ligesom du er i tæt kontakt med både leverandører og forhandlere. Derfor er det vigtigt, at du trives i en teknisk og udadvendt projektrolle, hvor du har et skarpt blik for, hvordan du bidrager til Bramidans produktudvikling.

Herudover forventer vi, at du

  • er uddannet mekatronikingeniør gerne med 2-5 års relevant erfaring
  • har kendskab til elektronik, data og programmering - gerne kendskab til hydraulik
  • har erfaring med mekaniske konstruktioner
  • har erfaring med brugen af 3D CAD-systemer og rutineret bruger af Office-pakken
  • kan udarbejde teknisk dokumentation
  • taler og skriver dansk samt engelsk.

Arbejdssted er Bramming. Du har eller er indstillet på at tage bopæl maks. 45 minutters kørsel fra fabrikken. Stillingen kræver 20-30 rejsedage om året.

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Tonny Lang, Pay-Back specialist rekruttering, på tlf. 50 555 666 eller pr. mail tl@pay-back.dk.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Tip en venAndre stillinger