Innovativ CTS-programmør med Niagara 4-erfaring

Aalborg, Hobro og AarhusPubliceret 16. november 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

På vegne af Holtec Automatic i Aalborg, Hobro og Aarhus søger vi en CTS-programmør med Niagara 4-erfaring og flere års erfaring med bygningsautomatik. Vi søger en ildsjæl, der vil være med til at opbygge denne specialenhed i Holtecs softwareteam af erfarne softwareudviklere.

Om virksomheden

Holtec-gruppen er en vækstorienteret, veldrevet og konsolideret ingeniørvirksomhed inden for styringsteknik. Virksomheden leverer eltekniske ydelser på et meget højt niveau, bl.a. projektledelse, softwareløsninger og produktion af styretavler til industrielle formål. Virksomheden agerer også som totalleverandør og delleverandør af eltekniske leverancer. Holtec-gruppen er Siemens Solution Partner, Beckhoff Solution Partner og Lenze Partner, og der arbejdes også med både Allen-Bradley, Omron og Niagara 4 i huset.

Holtec-gruppen beskæftiger 130+ medarbejdere med kompetencer inden for software og konstruktion, men også montage, service og vedligehold. Kundesegmentet er bredt, eksempelvis maskinfabrikker, OEM-fabrikanter samt energi- og miljøsektoren hos offentlige og private virksomheder.

Holtec-gruppen har store vækstambitioner og har fra hovedsædet i Esbjerg de sidste 7 år åbnet afdelinger i Hobro, Sønderborg, Aalborg, Ringkøbing, Kolding, Ikast, Aarhus, Tønder og tavleproduktion i Kroatien. Gennem de sidste 3 år er medarbejderstaben blevet forøget betydeligt, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Vil du med på et vinderhold, så søg jobbet herunder.

Læs mere om Holtec på www.holtec.dk.

Om jobbet

Med reference til Holtecs afdelingsleder, der har 10+ års erfaring med store CTS-projekter, vil du indgå i afdelingens softwareteam, der består af dedikerede medarbejdere. Du vil arbejde i en projektorienteret organisation, hvor der er fokus på innovation og nytænkning.

Som CTS-programmør får du en unik mulighed for at være med til at præge og videreudvikle Holtecs CTS-afdeling. Du vil primært sidde med softwareudvikling og design i Niagara 4-platformen med datakommunikation med andre systemer og databaser. Der vil være mulighed for sparring med virksomhedens nuværende softwareprogrammører, konstruktører og teknikere samt afdelingslederen, der har arbejdet intensivt med området. Opgaverne kan variere fra en simpel styring til komplette fabrikker og kundespecifikke udviklingsopgaver i tæt samarbejde med kunden.

Herudover kan du agere projektleder på dine egne softwareprojekter og være ansvarlig for kundekontakten fra ide til aflevering. Projekterne vil foregå sammen med virksomhedens erfarne elkonstruktører og softwareudviklere. Holtecs kunder er nationale som internationale, hvorfor der kan være behov for 10-20 rejsedage årligt - typisk af et par dages varighed.

Om dig

Indgangene til jobbet kan være mange: du kan være automationsteknolog, automatiktekniker, industrielektriker, elinstallatør, elingeniør, maskinmester eller tilsvarende.

Det er vigtigt, at du har interessen for at indgå i et velfungerende team af medarbejdere, hvor ide, konstruktion og udvikling er en del af hverdagen.

Vi forventer, at du

  • kan overskue projekter, såvel simple som mere komplekse
  • har evnen til at samarbejde internt/eksternt med et naturligt fokus på tilfredse kunder
  • er handlekraftig, kvalitetsbevidst og har en god økonomisk sans
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale på teknisk niveau
  • har erfaring med programmering i Niagara 4 på højt niveau - har du også kendskab til Beckhoff eller andre PLC-systemer og databaser, er dette et plus.

Som et aktivt medlem af det tekniske team, bliver du del af en dynamisk og faglig kompetent gruppe af softwareudviklere, konstruktører og teknikere, som samarbejder tæt med de andre afdelinger i Holtec-gruppen.

Dette er en unik stilling, hvor vi blot mangler dig til at være med til at udvikle Niagara 4-platformen samt videreudvikle Holtecs CTS-afdeling.   

Virksomheden tilbyder

Virksomheden tilbyder ansættelse i en innovativ virksomhed i vækst, hvor du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og respektfuld kultur. Løn forhandles efter kvalifikationer på et attraktivt niveau og kan indeholde bil.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@pay-back.dk.

Tip en venAndre stillinger