Privatrådgiver til København

Middelfart Sparekasse 

Kan du finde til Kalvebod Brygge? Så kan du også finde din kommende arbejdsplads: Middelfart Sparekasse. 

Vi er i fuld gang med at opbygge vores afdeling i København, og nu har vi brug for dig. Navnet Middelfart vækker større og større genklang i København, og vi søger en privatrådgiver, som både kan tage imod kunder, der henvender sig af sig selv, og selv tiltrække kunder til afdelingen.

Vi er en afdeling i vækst, og det betyder højt tempo og mange kundehenvendelser. Hvis du har et iværksættergen og trives med at bygge op og udvikle din portefølje gennem dit eget netværk og de henvendelser, der kommer, så vil du finde dig godt til rette hos os.

Vi er 11 kolleger, der arbejder med privatrådgivning, erhvervsrådgivning og investeringsrådgivning. Det betyder, at der også er gode udviklingsmuligheder for dig.

Vi har ikke for travlt til at prioritere fællesskabet. Vi har fælles morgenmad, fredagsbar, løbeklub og meget andet. Det betyder, at nye kolleger hurtigt falder godt til rette. Og så styrker det samarbejdet - vi er altid klar til at hjælpe hinanden, når der er brug for det.

Som privatrådgiver i København skal du:

  • opbygge en portefølje af privatkunder med rådgivningsbehov inden for primært bolig, pension og investering
  • udbygge og fastholde relationer til kunder gennem en proaktiv tilgang til arbejdet som rådgiver
  • øge kendskabet til Middelfart Sparekasse i København - i fællesskab med dine kolleger
  • være god til at samarbejde med kollegerne i stabsfunktioner og specialisterne inden for fx investering og pension.

Du har formentlig et par års erfaring som privatrådgiver, og kendskab til SDC’s systemer er en fordel, men ikke et krav. 

Danmarks mest nærværende pengeinstitut

Du kommer til en sparekasse med samlet set ca. 100.000 kunder og mere end 400 kolleger. Du kender os måske som en af landets bedste arbejdspladser - ifølge medarbejderne i finanssektoren den mest attraktive arbejdsplads blandt landets pengeinstitutter. Det er en position, vi vil bevare, så du kommer til en arbejdsplads med fokus på både personlig og faglig udvikling. 

Du kommer også til en arbejdsplads, der primo 2025 lanceret en ny, ambitiøs strategi med fokus på kundefastholdelse og -tiltrækning drevet af høj kundetilfredshed. Strategien er døbt "Danmarks mest nærværende pengeinstitut", og du kan læse den i sin helhed her

Hvis du har lyst til at bidrage til udviklingen af vores afdeling i København og i øvrigt også tror på, at det personlige møde og tætte relationer til kunderne er vejen frem, så kan du søge stillingen her. Ansøgningsfristen er den 21. september 2025, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte afdelingsdirektør Josva Vestergaard på tlf. 22509778 eller HR-konsulent Michael Hedemann på 61940600.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret29. august 2025

Ansøgningsfrist21. september 2025

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk88 20 84 26

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst