Souschef til bar-, billet- og foyerområdet

Teater Momentum S/I Publiceret 28. august 2026
Ansøgningsfrist: Løbende

Teater Momentum søger souschef til bar-, billet- og foyerområdet (Studiejob / Timelønnet Stilling)

Teater Momentum søger en engageret og serviceminded souschef, som sammen med vores Publikumsansvarlige skal være med til at skabe de bedste rammer for publikums oplevelse før, under og efter teaterbesøget.

Som souschef bliver du den Publikumsansvarliges højre hånd og en vigtig del af den daglige drift omkring bar, billet og foyer. Du får en central rolle i at sikre et nærværende værtskab, hvor publikum føler sig velkomne fra det øjeblik, de træder ind ad døren, til de går hjem igen. 

Stillingen passer til dig, der trives med ansvar, mennesker og et levende kulturhus. Du bliver en del af et kreativt teatermiljø, hvor der er højt til loftet, korte beslutningsveje og plads til at tage initiativ. 

Du vil både indgå i den praktiske afvikling af forestillinger og arrangementer, koordinere med bar- og foyerpersonale og være med til at udvikle nye idéer til aktiviteter og publikumsoplevelser.

Stillingen giver dig samtidig et unikt indblik i driften af et professionelt teater og mulighed for at få erfaring med publikumsarbejde, værtskab og kulturproduktion.

Vi forventer, at du:

  • Kan tage 10-15 vagter pr. måned (gennemsnit) i perioden august - maj. Vagters længde kan variere fra mellem ca. 3-8 timer pr. gang, og ligger typisk fra kl. 16.00 både hverdage og weekend.

  • Har en kreativ og imødekommende tiltag til mødet med vores publikum samt ved nye tiltag for at få flere årskortholdere med ind i Momentum-universet.

  • Kan omsætte teatrets visioner, værdier og strategier til en levende praksis i bar- og foyerområdet.

  • Er klar på at sætte sig ind i vores strukturer og systemer i forhold til billetsalg mv.

  • Har lyst til at afprøve sig som en leder på gulv, som får afviklet vores arrangementer med overblik og begejstring.


Under vagterne har du flg. Ansvarsområder: 

o   Bardrift, billettjek og kundeservice

o   Rengøring og oprydning i bar- og foyerområdet

o   Tjek af teatrets billetmail 

o   Opsøgende salg af årskort og drikkelse

o   Planlægning af kommende arrangementer og tiltag, efter aftale med vores publikumsansvarlig.


Praktisk info

Du kommer til at referere til vores Publikumsansvarlige, som også er leder af vores teaterbar og foyerområdet. I vil typisk ikke have mange vagter samtidig, men vil holde et møde om måneden. 

Forventet start er hurtigst muligt derefter, og vi inviterer løbende til samtale.

Timeløn: 150 kr. kr. i timen + feriepenge. Herudover personalegoder som eks. årskort til alle teatrets oplevelser. 

Tip en venAndre stillinger