printshare

Marketingkoordinator

KMC Amba Publiceret 10. maj 2022
Ansøgningsfrist 7. juni 2022

Marketingkoordinator til succesfuld virksomhed

Vil du være en del af en succes?

Kunne du tænke dig at arbejde i en succesrig virksomhed i en helt unik branche? Kan du bidrage med marketingerfaring og effektiv styring og koordinering af en bred vifte af marketingopgaver? Har du interesse for digital marketing og grafisk opsætning, og motiveres du af at formidle skarpe skriftlige budskaber? Så er vores stilling som marketingkoordinator måske noget for dig!

Hvad vi kan tilbyde dig?

Hos KMC bliver du en del af en unik international virksomhed og muligheden for at være med på en stærk rejse, som tager afsæt i en ambitiøs vækststrategi. Du får en bred kontaktflade i hele virksomheden og får berøring med mange marketingdiscipliner som spænder vidt fra marketingplaner, -kampagner og -materialer over til digital content og projektledelse af KMC’s globale messetilstedeværelse - alt sammen med det formål at medvirke til at indfri KMC’s vækststrategi.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå i Business Development teamet som består af Product Management, Marketing samt Business & Market Intelligence. Du vil indgå i et tæt samarbejde med Marketing Manageren om dine arbejdsopgaver, som i høj grad vil være hands-on. Din hverdag vil være en kombination af dag-til-dag support og koordinering samt faste arbejds- og projektledelsesopgaver, som du har ansvaret for.  

  • Projektledelse og koordinering af KMC´s messedeltagelse
  • Koordinering og opdatering af salgsmaterialer såsom recepter, product guide, præsentationer osv.
  • Koordinering af marketingårshjul 
  • Koordinering, udvikling, og løbende opdatering af KMC’s intranet og hjemmeside
  • Udarbejdelse af grafisk og digitalt marketingmateriale
  • Generel koordinering og projektledelse af marketingrelaterede aktiviteter og tiltag, såsom digitale marketingkampagner, SoMe aktiviteter, kundepræsentationer osv.
  • Opbygge og vedligeholde dokumentation der sikrer beskyttelse af KMC’s trademarks og brands

Din baggrund og kvalifikationer

Du er markedsorienteret og har sans for at imødekomme kundernes behov - internt som eksternt - gennem relevant kommunikation og marketing. Du evner at være på forkant med udviklingen inden for kommunikations- og marketingværktøjer. Du er en stærk projektleder og koordinator, der evner at strukturere, planlægge, tage ansvar og gennemføre dine projekter og opgaver til tiden. Samtidig er det vigtigt, at du er en social og udadvendt person, som værdsætter det positive arbejdsmiljø og samarbejdet med dine kolleger på tværs af organisationen.

  • 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i en marketingsfunktion som koordinator eller assistent
  • Vedholdende og struktureret med gennemslagskraft
  • Nytænkende og initiativrig med et kreativt mindset, så idéer hurtigt omsættes til praktisk brugbare løsninger
  • God grafisk forståelse og motiveret af skarp skriftlig kommunikation
  • Interesse for - gerne erfaring med - digitale marketingværktøjer/platforme, og på forkant med den digitale udvikling

Du tilbydes

Som marketingkoordinator hos KMC får du en rolle med store frihedsgrader og mulighed for at sætte et markant aftryk på forretningen. Du bliver et vigtigt omdrejningspunkt i at sikre at marketing bliver en integreret del af den nye vækststrategi og du får mulighed for at sætte dit eget aftryk på denne rejse.

KMC har vokset markant de sidste 10 år og du kommer ind i en international organisation, som er dynamisk og som konstant har fokus på udvikling af forretningen og sine medarbejdere. Vil tilbyder fleksible og konkurrencedygtige arbejdsvilkår. Jobbet er fuldtid.

Send dit CV hurtigst muligt via følgende link: https://www.kmc.dk/careers-open-vacancies

Ansøgningsfrist og samtaleforløb

Ansøgningsfrist den 7. juni. Vi forventer afholdelse af 1. samtaler den 10. juni og eventuelle 2. samtaler den 14. juni. Tiltrædelse snarest herefter.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Business Development Director Ole Primholdt Christesen på tlf. 93631713

Om KMC KMC udvikler, producerer og sælger kartoffelbaserede ingredienser til hovedsageligt fødevareindustrien over hele verden. Vi eksporter i dag til mere end 80 lande, og 95 % af det samlede salg går til eksport. KMC er 100 % ejet af danske kartoffelavlere, hvilket giver os stor fleksibilitet i vores værdikæde.

KMC´s danske hovedkontor ligger i Brande og beskæftiger ca. 250 medarbejdere i den danske del af koncernen. Vi samarbejder med distributører og agenter over hele verden, hvilket giver en omfattende lokal viden sideløbende med det globale set-up. Vi har de seneste år oplevet markant vækst og har en 2025-strategi fokuseret på fortsat vækst.

Læs mere om KMC og vores forretningsområder på www.kmc.dk.

 

Tip en venAndre stillinger