Pipeline Controller

Transition ManagementPublished 14. november 2021
Application deadline : As soon as possible

Pipeline Controller til nyoprettet stilling

Vil du stå i spidsen for at sikre, at vi altid har et opdateret og korrekt overblik over vores portefølje af projekter og derigennem være det økonomiske bindeled imellem vores to teams Group Performance og Transition Management? Så har du muligheden her, hvor du også bliver en del af én af Europas største aktører på solcellemarkedet.

 

Om jobbet

Du bliver en del af Transition Management-teamet, hvor dit primære ansvar bliver at skabe et fuldt opdateret overblik over vores pipeline af solprojekter for derigennem at sikre et godt og retvisende beslutningsgrundlag for dine kollegaer i huset. Du kommer til at arbejde i et krydsfelt mellem datastyring/-indsamling og controlling, og du har derigennem ansvaret for, at vi har det fulde finansielle og operationelle overblik over vores pipeline af projekter.

 

Primære opgaver:

  • Sikring af løbende overblik over vores pipeline af solcelleprojekter i tæt samarbejde med vores indkøbsfunktioner
  • Sikring af korrekt datainput ift. KPI’erne for vores pipeline
  • Videreudvikling af vores pipelineværktøj i Power BI i tæt samarbejde med vores Senior Reporting Specialist
  • Udarbejdelse og overblik over igangværende arbejde på vores projekter samt færdiggørelsesgraden
  • Sikring af en transparent likviditetsstyring af de samlede projekter
  • Sikring af et løbende overblik over opstartsomkostninger
  • Controlling af ovenstående datainput
  • Ad hoc-opgaver i forlængelse af dette (fx pipeline-forecast, budget, afvigelsesforklaringer til target osv.)

 

Generelle forventninger til kompetencer og erfaring:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund, hvor økonomiforståelse er et must
  • 5+ års erfaring i en controller- eller økonomifunktion
  • Flydende i engelsk (skriftligt og mundtligt)
  • Proaktivt og selvstændigt mindset
  • Gode samarbejdsevner

Din personlighed er vigtig, og vi leder efter en proaktiv, energisk og selvstændigt arbejdende person. Du er ikke bange for at tage initiativ og ansvar. Hvis du mangler data, så tøver du ikke med at finde den rette i huset, der kan give dig informationen. Du formår at arbejde i et højt tempo og samtidig møde dine kollegaer med et smil.

 

Bliv en del af et vinderhold

Du får et spændende, afvekslende og udfordrende job sammen med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et motiverende arbejdsmiljø, og vi møder hinanden med et smil, selvom vores hverdag kan være hektisk. Vi sidder i et åbent kontorlandskab i Prismet i Aarhus sammen med vores søsterselskab Koncenton. Tilsammen er vi over 320 medarbejdere. Vi er en dynamisk virksomhed med fart over feltet både fagligt og socialt. Vi arbejder benhårdt for at nå vores mål, men vi tager os til gengæld også tid til at fejre, når det lykkes.

Obton har et godt og stærkt kollegialt sammenhold, hvor alle har evnerne og lysten til at bidrage til vores fortsatte succes. Igennem værdierne flid, glæde, vindermentalitet, handlekraft og ordentlighed vil vi sammen arbejde for en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Risk & Control, Mark Wodstrup Betzer, mwb@obton.com eller tlf. 30736008.

Læs mere på www.obton.com og www.obton.com/karriere

Ansøgningsfrist

Synes du, at ovenstående lyder som et spændende karriereskridt, og har du de rette menneskelige og faglige kvalifikationer, så ser vi meget frem til at modtage dit CV og din ansøgning via nedenstående knap "ansøg". Vi venter naturligvis på den rigtige kandidat, og hvis det er dig, så skal du ikke tøve med at søge. Vi behandler ansøgere løbende og forventer at ansætte til opstart 1. januar 2022 eller hurtigst muligt.

 

Tell a friendDetails

Investor Relations Manager

Company ManagementPublished 9. november 2021
Application deadline : As soon as possible

INVESTOR RELATIONS MANAGER TIL VÆKSTVIRKSOMHED

Brænder du for investorpleje, portefølje optimering og kommunikation i topklasse? Så er du måske vores nye investor relations manager i Obton.

 

Du får mangeartede arbejdsopgaver og -områder

Som "Investor Relations Manager" får du en portefølje af K/S-selskaber, der forvalter private investeringer i solcelleparker i Europa. Du får en løbende og tæt dialog med vores investorer, og det er din opgave, at de holdes velinformeret om driften og udviklingen af solcelleparkerne, samt at du ser fremad og ser muligheder i forhold til optimering og forbedring af driften og indtjeningen. Du bliver en del af et stærkt og handlekraftigt team, som vægter sparring og samarbejde højt, således vi kommer ordentligt i mål med opgaverne til glæde for investorerne.

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder indeholder bl.a.:

  • Ansvarlig for driften og udviklingen af dine K/S-selskaber
  • Afvikling af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i egne K/S selskaber
  • Regnskabs- og afvigelsesforklaring
  • Professionel information og kundeservice til investorerne

 

Du har en solid erfaring og evner at skabe tryghed

Obton søger en erfaren og kompetent profil, der finder glæde og energi i opbygning af relationer både internt og til vores investorer, og som derved besidder:

  • Min. 5 års erfaring med kunderelationer 
  • Min. 5 års erfaring med økonomi og finansiering
  • Interesse og kendskab til investeringer - og hvis du har erfaring med håndtering af netop investeringsaktiver som solceller, vindmøller eller ejendomme, så vil det være et stort plus

Som person er du imødekommende og god til at bevare overblikket, når tingene går stærkt, eller der opstår nye udfordringer. Din naturlige gennemslagskraft, proaktivitet og flid, sætter dig i stand til troværdigt at sikre, at investorerne får den nødvendige viden om og tryghed for, at deres investeringer håndteres professionelt.

 

Din baggrund gør dig i stand til at sætte dig ind i Obtons forretningsområde og -struktur, og du formår at kommunikere og argumentere på højt niveau, uanset om det er investorerne, samarbejdspartnere eller kolleger. Du tager ansvar for - og engagerer dig i dine selskabers drift og udviklingen såvel som Obtons fortsatte succes.

 

Ansvar og indflydelse

Du får her en unik mulighed for at få en nøgleposition i en vækstvirksomhed. Her kan du kombinere din talmæssige faglighed med kommunikation og samarbejde på højt plan for at sikre den mest professionelle rapportering for vores investorer. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med gode kolleger samt gode arbejdsvilkår og sociale rammer. Lønnen forhandles individuelt alt efter din erfaring og kompetencer og består af en fast løn, pension, sundhedsforsikring, m.v.

 

Vækstvirksomhed med høj arbejdsglæde

Obton har et godt og stærkt kollegialt sammenhold, hvor alle har evnerne og lysten til at bidrage til vores fortsatte succes. Igennem værdierne flid, glæde, vindementalitet, handlekraft og ordentlighed vil vi sammen være Danmarks stærkeste investeringsalternativ.

Udover et unikt og spændende job i en dynamisk organisation, kan du som medarbejder hos Obton ligeledes se frem til:

  • Stort fokus på medarbejdertrivsel og ledelse
  • Faglig og personlig udvikling
  • Et godt kollegialt fællesskab med personaleforening og flere sociale arrangementer
  • En god onboarding-proces så vi sikrer, at du kommer godt fra land

Synes du, at ovenstående lyder som et spændende karriereskridt, og har du de rette menneskelige og faglige kvalifikationer, så ser vi meget frem til at modtage din CV/ansøgning via nedenstående knap "ansøg". Vi gør venligst opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende, hvorfor du opfordres til at søge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Company Management, Rasmus Laursen på telefon: 2970 2627.

Tell a friendDetails

Marketing Content Creator

Kommunikation og marketingPublished 1. november 2021
Application deadline : As soon as possible

Marketing Content Creator

Vil du spille hovedrollen i at udvikle content, der skaber interesse for Obton og vores investeringsprodukter? Obton er en vækstvirksomhed, der arbejder for den grønne omstilling. Vi er i dag blandt Europas største investorer i solenergi og står bag mere end 900 solcelleparker til en værdi af mere end 19,3 mia. kr. Du har nu mulighed for at være med på rejsen.

Du bliver en del af vores kommunikations- og marketingafdeling med fem andre kollegaer. Her er der højt til loftet og rum til at præge din hverdag i en stilling, som er helt nyoprettet hos os. Du vil spille en vigtig rolle i virksomhedens vækst, idet du får et stort ansvar, når det kommer til branding af Obton og leadgenerering.

 

Dine væsentligste arbejdsopgaver

  • Udvikle content, der skaber interesse for Obton og vores investeringsprodukter i konkret form af whitepapers, guides, nyhedsbreve om markedet og tendenser, fortællinger om investeringsprodukter og annoncemateriale
  • Udarbejde e-mails til emner i vores database
  • I samarbejde med vores SoMe-specialist arbejde taktisk med content på vores digitale flader (LinkedIn, Facebook, Google, websites mv.), så vi sikrer højt inflow af relevante leads til vores telemarketingafdeling

 

Kreativ og dygtig kommunikatør med gode samarbejdsevner

Din personlighed er vigtig, og vi ser gerne, at du er iderig og kreativ. Derudover holder du af at finde nye vinkler på ting og er nysgerrig på at sætte dig ind i aktuelle tendenser i branchen. Du evner at samarbejde og ønsker at spille dine kollegaer gode i en afdeling med rig mulighed for faglig sparring.

Derudover drømmer vi om, at du:

  • Er dygtig til skriftlig kommunikation og kan forfatte fængende tekster
  • Er i stand til at researche samt holde dig opdateret på aktuelle tendenser i branchen og dermed skabe interessant indhold for vores potentielle kunder
  • Har erfaring fra investeringsbranchen, hvor du før har skrevet om investeringer. Alternativt erfaring fra energisektoren, hvor du har arbejdet med f.eks. energiprodukter og den grønne omstilling
  • Har erfaring med e-mail-markedsføring og dermed er vant til at tænke taktisk og fokusere på performance herunder åbningsrater, konverteringsrater, splittests mv.

Derudover ser vi gerne, at du har min. 3-5 års erfaring indenfor en lignende stilling. Det kan være, at du er uddannet indenfor marketing eller journalistik. Vigtigst er dog, at du er i stand til selvstændigt at producere godt content og kan tænke kommercielt.

 

Bliv en del af et vinderhold

Hos os får du et spændende, afvekslende og udfordrende job sammen med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et motiverende arbejdsmiljø, og vi møder hinanden med et smil, selvom vores hverdag kan være hektisk. Vi sidder i et åbent kontorlandskab i Prismet i Aarhus sammen med vores søsterselskab Koncenton. Tilsammen er vi over 300 medarbejdere. Udover hovedkontoret i Aarhus har vi også kontorer i Frankrig, Italien, Østrig og Grækenland.

Vi er en dynamisk virksomhed med fart over feltet både fagligt og socialt. Vi arbejder benhårdt for at nå vores mål, men vi tager os til gengæld også tid til at fejre, når det lykkes. Vi investerer i vores medarbejdere og bestræber os konstant på at udvikle vores kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventer vi, at vores medarbejdere investerer i vores virksomhed gennem flid, glæde, handlekraft, ordentlighed og vindermentalitet. Vores vision er, at vi sammen skaber en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og marketingchef Henrik Jakobsen på hja@obton.com eller tlf. 3073 4736

Læs mere på www.obton.com og www.obton.com/karriere

 

Ansøgningsfrist

Synes du, at ovenstående lyder som et spændende karriereskridt, og har du de rette menneskelige og faglige kvalifikationer, så ser vi meget frem til at modtage din CV/ansøgning via nedenstående knap "ansøg". Vi gør venligst opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende, hvorfor du opfordres til at søge hurtigst muligt.

Tell a friendDetails

Projektkoordinator

Company ManagementPublished 11. oktober 2021
Application deadline : As soon as possible

Projektleder ved én af Europas største investorer i solenergi

Mestrer du at få alle ender til at mødes, og kan du holde overblik over mange opgaver på samme tid? Så grib denne unikke mulighed, og sæt både din finansielle og økonomiske forståelse og dit store struktur-gen i spil.

"Vi oplever en eksplosiv vækst lige nu - vi får mange nye solcelleprojekter i nye lande. Her er du fx med til at gennemskue finansielle strukturer og selskabsstrukturer, ensrette processer og til at håndtere dokumenter på tværs af landegrænser," fortæller Senior Manager Johnny Bertelsen.

 

Velkommen til!

Obton er et dansk investeringshus med speciale i at skabe høje og stabile afkast gennem investeringer i solenergi. Siden 2009 har vi skabt positive resultater for vores investorer ved at udvælge og lokalisere projekter med stabile cash flows, som er uafhængige af det øvrige finansmarked.

I dag er vi den største danske udbyder af investeringer i solenergi med over 900 solcelleparker under administration. Vi forvalter samlet set investeringer for over DKK 17,7 mia. på vegne af mere end 3.600 investorer.

Vi deler kontorer med vores søsterselskab Koncenton, der investerer i boligejendomsprojekter, og vi er tilsammen mere end 300 kolleger. Her venter dig en dynamisk hverdag på vores storrumskontor i Prismet i Aarhus C, hvor den gode stemning hersker. Udover dette har vi kontorer flere steder rundt i Europa, så du vil blive en del af en virksomhed med international stemning.

 

Sæt struktur på driften af solcelleparker

Du får 50 kolleger i vores Company Management-afdeling i ind- og udland, hvor vi bl.a. har et tæt samarbejde med vores indkøbsafdeling. I afdelingen er vi opdelt efter lande, og her får du ansvar for dine egne selskaber (solcelleparker). Det bliver din fornemmeste opgave at drive alle selskaberne inden for den aftalte økonomiske ramme og sikre, at alle kontraktuelle forpligtelser bliver opfyldt - herunder bankforpligtelser, forsikringskontrakter m.m.

Du får ansvar for flere projekter på samme tid, men vi tilpasser antallet af projekter efter, hvor mange opgaver hvert enkelt projekt indeholder.

Mere konkret kommer du til at:

  • samle al dokumentation og information. Du sikrer, at stamdata er opsat korrekt i vores IT-system, ligesom du strukturerer dokumentationen til den kommende regnskabssæson.
  • fungere som projektleder og sikre, at alt går efter planen - og at tingene bliver gjort både på lokalt og globalt plan.
  • vedligeholde kontrakter og sørge for, at rapporteringer bliver leveret til tiden.
  • sparre og koordinere med dine udenlandske kolleger.
  • udarbejde "speedguides" - en one-pager pr. kontrakt, hvor de vigtigste forpligtelser og data fremgår.

 

Vær med til at udvikle os - og dig selv

"Du kan roligt glæde dig til en hverdag i højt tempo. Der arbejdes målrettet og selvstændigt med masser af frihed under ansvar," slutter Johnny.

 

Erfaren koordinator med gennemslagskraft

Som person har du en stærk selvdisciplin, en sund kritisk sans og et stort drive, som kommer til udtryk gennem din strukturerede og analytiske arbejdstilgang.

Derudover kan du genkende dig selv i følgende punkter:

  • Du har en relevant finansiel eller økonomisk uddannelse, som fx cand.merc., Financial Controller eller en HD(R).
  • Du har 4-8 års erfaring fra en lignende rolle med koordinering og finansiel og økonomisk indsigt.
  • Du har en god portion datadisciplin og ansvarsfølelse, for du passer selskaberne, som var det din egen investering.
  • Du har et godt kendskab til Excel.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

 

Vil du med på holdet?

Vi investerer i vores medarbejdere og bestræber os konstant på at udvikle vores kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventer vi, at vores medarbejdere investerer i vores virksomhed gennem flid, glæde, handlekraft, ordentlighed og vindermentalitet.

Synes du, at ovenstående lyder som et spændende karriereskridt, og har du de rette menneskelige og faglige kvalifikationer, så ser vi meget frem til at modtage dit CV og din ansøgning via nedenstående knap "ansøg". Vi gør venligst opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende, hvorfor du opfordres til at søge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Company Management, Johnny Bertelsen på telefon: 7874 1246.

Læs mere på www.obton.com og www.obton.com/karriere

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tell a friendDetails

Transaction Manager

M&A and FinancingPublished Thursday, September 30, 2021
Application deadline : As soon as possible

Transaction Manager

For Obton A/S

Do you want to join a winning team playing in the "champions league" of solar power investments? Are you passionate about international transactions and crazy about processes and details?  And do you have the courage to challenge yourself and your career in one of Europe's 10 largest investors in solar energy - Obton has already invested close to 2BN EUR in PV projects? Then apply for the open position as Obton's new international Transaction Manager.

 

Due to global growth, we are looking for a new colleague to join the M&A and financing department, as an international Transaction Manager, for our office in Aarhus.

Primary tasks

  • Participate in contract negotiations
  • Review and drafting of contracts, reports and other legal and corporate documents related to projects’ acquisition and financing
  • Assist with the closing of transactions, helping with the accomplishment of conditions precedent and conditions subsequent
  • Follow up on contractual obligations and assure correct communication with the relevant teams in charge of the risk management and company management
  • Analyze of Legal Due Diligence reports and follow up
  • Assist with the change of control procedures carried out with international financial institutions
  • Communication with an international network of lawyers, advisors and financial institutions
  • Support in general the legal-transaction team

 

General expectations of competences and experience

  • Experience required within international transactions (M&A, contracts etc.)
  • Preferably a legal background
  • Preferably experience within renewable energy
  • Willing to relocate to Aarhus Denmark - or driving distance from here - if not already based here (spouses will be positively considered)
  • Great communicative skills in English both written and verbally (Not necessarily Danish speaking but with interest to learn Danish. Other additional languages will be positively considered)
  • Focused in detail and very accurate and structured
  • Focus on business

Your personality is important, and we are looking for a person with drive and commitment and who can act fast and do it with a smile. You must thrive on a mix of regular routine tasks and be self-driven alongside with being confident in an international context. We expect you to adapt to changes, being proactive, capable of working under pressure and to take responsibilities to assure the correct completion of tasks and loving continuous challenges.

A young and ambitious team, with skills as well as high motivation to contribute to the company’s continued success, characterizes the culture in Obton.

You can expect an exciting job in a dynamic organization with focus on the well-being of the employees. At Obton our corporate culture is defined by our 5 values: Dedication - Joy - Empowerment - Competitive spirit - Proper Work Ethics  

Besides, you can expect:

  • Professional development
  • Flexible work hours
  • Being part of a growing up team with high professional colleagues
  • Employer-paid health insurance

 

Application

The position will be closed as soon as possible, so do not hesitate to send your application via the link.

Please note that we do not receive applications nor CV’s via email due to GDPR.

Always feel free to contact us for further details; we look forward to hearing from you.

 

Contact details:

Teresa Conde Muñoz

Transaction Manager

Mobil: +45 2555 4048

 

Obton is an investment and development company that targets land and rooftop owners, developers and financial institutions with the goal of building a broad and risk-diverse portfolio of assets in the field of renewable energy. In 2015, the subsidiary KONCENTON was founded - specializing in creating value for investors through management and development of commercial and residential properties. In all OBTON and KONCENTON has 300 employees and manage investments for more than 4.500 Danish investors.

Mission and vision: ‘We give people new opportunities - and a high and stable yield’.

Read more about OBTON at www.obton.com

Tell a friendDetails

Senior Transaction Manager

Transaction ManagementPublished 24. august 2021
Application deadline : As soon as possible

Erfaren transaction manager til gennemførelse af store solcelleprojekter

Som én af Europas største aktører på solcellemarkedet, leder Obton efter en erfaren profil, der kan tage ejerskab for og være drivkraften bag, at vores solcelleprojekter bliver håndteret fra den spæde opstart, og indtil de er fuldt integreret i driften.

Du bliver en del af vores Transaction Management team, som understøtter og leverer værdifuld sparring til vores Acquisition og Development-afdelinger i hele transaktionsprocessen. Du skal koordinere processen med de relevante interne og eksterne interessenter og sikre en professionel håndtering af transaktionen hele vejen til endelig ’closing’ er gennemført, og solcelleparken overdrages til vores driftsafdeling.

Som Transaction Manager tager du ejerskab og er en stor bidragsyder til succesen for de konkrete solcelleprojekter - vi kan kalde dem for "dine projekter". Her er du omdrejningspunktet og styrer processen fra start til slut. Du er ansvarligt for dit eget geografiske område og bliver understøttet af enten en eller flere kolleger fra vores Transaction & Integration team og/eller Project Transition team.

Primære opgaver

  • Sammen med vores Acquisition eller Development-afdelinger vil du udarbejde business cases på solcelleprojekter, der skal præsenteres for vores investeringsudvalg. Ydermere vil du være tovholder for den løbende opdatering på projektet og ansvarlig for at igangsætte eventuelle justeringer, således projektet følger planen og kan overleveres til driftsafdelingen.
  • Du vil være den primære support til Acquisition eller Development-afdelinger under hele processen med erhvervelse, omstrukturering og refinansiering af projektet med fokus på finansielle, regnskabsmæssige og kommercielle spørgsmål.
  • Du får ansvaret for at koordinere og indhente ekspertviden fra andre afdelinger i huset (f.eks. legal, finans, skat, drift og regnskab) til projektet, således det bliver ledt professionelt gennem vores transaktionstragt.
  • Du vil være ansvarlig for at sikre en fuld overdragelse af projektet til de andre teams inden for transaktion, økonomi og kommerciel, når projektet ført til ende.
  • Sammen med Project Transition teamet vil du være ansvarlig for at sikre, at den korrekte dokumentation af master- og transaktionsdata opdateres i de relevante systemer, inden de overdrages til andre afdelinger i organisationen.

Generelle forventninger til kompetencer og erfaring

  • 4-5 års erfaring inden for M&A, Due Diligence og/eller projektfinansiering
  • På hjemmebane i det finansielle og fortrolig med investeringsrelaterede spørgsmål og projektfinansiering
  • Kendskab til vedvarende energi (f.eks. solcelleanlæg eller vindmøller) er en fordel - men ikke et must
  • Flydende engelsk (skriftligt og mundtligt)
  • Proaktiv og resultatorienteret
  • Projektledelse med gode kommunikations- og forhandlingsevner

Din personlighed er vigtig, og vi leder efter en proaktiv, energisk og udadvendt person. Du nyder at arbejde i et hurtigt tempo, og skaber resultater gennem kontinuerlig sparring med kolleger og eksterne rådgivere

Det forventes, at du er sikker i en international kontekst, og du kommunikerer på en professionel måde, uanset om det er med investorer, samarbejdspartnere eller kolleger.

Din baggrund gør det muligt for dig hurtigt at få dybt kendskab til Obtons projekter, og du tager ansvar for din portefølje af solcelleprojekter, deres udvikling samt performance og bidrager til Obtons fortsatte succes.

Det er vigtigt, at du er en god team-player, da du vil interagere med flere parter for at realisere det fulde potentiale for projekter i "din pipeline".

Bliv en del af et vinderhold

Du får et spændende, afvekslende og udfordrende job sammen med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et motiverende arbejdsmiljø, og vi møder hinanden med et smil, selvom vores hverdag kan være hektisk. Vi sidder i et åbent kontorlandskab i Prismet i Aarhus sammen med vores søsterselskab Koncenton. Tilsammen er vi over 280 medarbejdere. Vi er en dynamisk virksomhed med fart over feltet både fagligt og socialt. Vi arbejder benhårdt for at nå vores mål, men vi tager os til gengæld også tid til at fejre, når det lykkes.

Vi investerer i vores medarbejdere og bestræber os konstant på at udvikle vores kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventer vi, at vores medarbejdere investerer i vores virksomhed gennem flid, glæde, handlekraft, ordentlighed og vindermentalitet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Investment Manager, Pia Raunkjær pra@obton.com eller tlf. 2580 0921.

Læs mere på www.obton.com og www.obton.com/karriere

Ansøgningsfrist

Vi venter naturligvis på den rigtige kandidat, og hvis det er dig, så skal du ikke tøve med at søge. Vi behandler ansøgere løbende og forventer at ansætte til opstart 1. november 2021 eller hurtigst muligt.

 

Tell a friendDetails

ApplicantTracker

Sign up and receive notice on openings matching your preferences as soon as they become available

If you do not find an opening, we suggest that you sign up for our ApplicantTracker. By doing so you will automatically receive openings fitting your preferences as soon as they become available.