Senior Transaction Manager

Transaction ManagementPubliceret 24. august 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Erfaren transaction manager til gennemførelse af store solcelleprojekter

Som én af Europas største aktører på solcellemarkedet, leder Obton efter en erfaren profil, der kan tage ejerskab for og være drivkraften bag, at vores solcelleprojekter bliver håndteret fra den spæde opstart, og indtil de er fuldt integreret i driften.

Du bliver en del af vores Transaction Management team, som understøtter og leverer værdifuld sparring til vores Acquisition og Development-afdelinger i hele transaktionsprocessen. Du skal koordinere processen med de relevante interne og eksterne interessenter og sikre en professionel håndtering af transaktionen hele vejen til endelig ’closing’ er gennemført, og solcelleparken overdrages til vores driftsafdeling.

Som Transaction Manager tager du ejerskab og er en stor bidragsyder til succesen for de konkrete solcelleprojekter - vi kan kalde dem for "dine projekter". Her er du omdrejningspunktet og styrer processen fra start til slut. Du er ansvarligt for dit eget geografiske område og bliver understøttet af enten en eller flere kolleger fra vores Transaction & Integration team og/eller Project Transition team.

Primære opgaver

  • Sammen med vores Acquisition eller Development-afdelinger vil du udarbejde business cases på solcelleprojekter, der skal præsenteres for vores investeringsudvalg. Ydermere vil du være tovholder for den løbende opdatering på projektet og ansvarlig for at igangsætte eventuelle justeringer, således projektet følger planen og kan overleveres til driftsafdelingen.
  • Du vil være den primære support til Acquisition eller Development-afdelinger under hele processen med erhvervelse, omstrukturering og refinansiering af projektet med fokus på finansielle, regnskabsmæssige og kommercielle spørgsmål.
  • Du får ansvaret for at koordinere og indhente ekspertviden fra andre afdelinger i huset (f.eks. legal, finans, skat, drift og regnskab) til projektet, således det bliver ledt professionelt gennem vores transaktionstragt.
  • Du vil være ansvarlig for at sikre en fuld overdragelse af projektet til de andre teams inden for transaktion, økonomi og kommerciel, når projektet ført til ende.
  • Sammen med Project Transition teamet vil du være ansvarlig for at sikre, at den korrekte dokumentation af master- og transaktionsdata opdateres i de relevante systemer, inden de overdrages til andre afdelinger i organisationen.

Generelle forventninger til kompetencer og erfaring

  • 4-5 års erfaring inden for M&A, Due Diligence og/eller projektfinansiering
  • På hjemmebane i det finansielle og fortrolig med investeringsrelaterede spørgsmål og projektfinansiering
  • Kendskab til vedvarende energi (f.eks. solcelleanlæg eller vindmøller) er en fordel - men ikke et must
  • Flydende engelsk (skriftligt og mundtligt)
  • Proaktiv og resultatorienteret
  • Projektledelse med gode kommunikations- og forhandlingsevner

Din personlighed er vigtig, og vi leder efter en proaktiv, energisk og udadvendt person. Du nyder at arbejde i et hurtigt tempo, og skaber resultater gennem kontinuerlig sparring med kolleger og eksterne rådgivere

Det forventes, at du er sikker i en international kontekst, og du kommunikerer på en professionel måde, uanset om det er med investorer, samarbejdspartnere eller kolleger.

Din baggrund gør det muligt for dig hurtigt at få dybt kendskab til Obtons projekter, og du tager ansvar for din portefølje af solcelleprojekter, deres udvikling samt performance og bidrager til Obtons fortsatte succes.

Det er vigtigt, at du er en god team-player, da du vil interagere med flere parter for at realisere det fulde potentiale for projekter i "din pipeline".

Bliv en del af et vinderhold

Du får et spændende, afvekslende og udfordrende job sammen med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et motiverende arbejdsmiljø, og vi møder hinanden med et smil, selvom vores hverdag kan være hektisk. Vi sidder i et åbent kontorlandskab i Prismet i Aarhus sammen med vores søsterselskab Koncenton. Tilsammen er vi over 280 medarbejdere. Vi er en dynamisk virksomhed med fart over feltet både fagligt og socialt. Vi arbejder benhårdt for at nå vores mål, men vi tager os til gengæld også tid til at fejre, når det lykkes.

Vi investerer i vores medarbejdere og bestræber os konstant på at udvikle vores kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventer vi, at vores medarbejdere investerer i vores virksomhed gennem flid, glæde, handlekraft, ordentlighed og vindermentalitet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Investment Manager, Pia Raunkjær pra@obton.com eller tlf. 2580 0921.

Læs mere på www.obton.com og www.obton.com/karriere

Ansøgningsfrist

Vi venter naturligvis på den rigtige kandidat, og hvis det er dig, så skal du ikke tøve med at søge. Vi behandler ansøgere løbende og forventer at ansætte til opstart 1. november 2021 eller hurtigst muligt.

 

Tip en venAndre stillinger