Sygeplejerske til Haderslev Friplejehjem

Haderslev Friplejehjem, Haderslev FriplejehjemPubliceret 31. oktober 2025
Ansøgningsfrist 24. november 2025

Vil du bruge din faglighed der, hvor den virkelig gør en forskel - og samtidig blive en del af et fællesskab, hvor værdier, varme og grin fylder hverdagen. 

Så er du måske vores nye sygeplejerske på Haderslev Friplejehjem fra 1. januar eller snarest derefter.

Om stillingen

Vi søger en sygeplejerske, der kan være med til at sikre en god kvalitet i det sygeplejefaglige omsorgsarbejde sammen med det øvrige plejepersonale. Arbejdet vil foregå i tæt kontakt med beboere og pårørende.

Du vil:

  • arbejde på en værdibåret arbejdsplads, hvor hjerterum, trivsel og fællesskab betyder noget. 
  • være rollemodel, hjælpe, guide og undervise, samt være med til at skabe en god kultur, hvor det enkelte menneske altid er i fokus.
  • få mulighed for at skabe kontinuitet og sammenhæng og være koordinerende i forhold til pleje og behandling af den enkelte beboer.
  • få en hverdag, hvor du kommunikerer anerkendende med beboere, pårørende og kolleger - også i travle tider. 
  • arbejde med kompetenceudvikling af det øvrige plejepersonale, herunder undervisning og sidemandsoplæring, uddelegere og udføre sygeplejefaglige opgaver i samarbejde med hjemmets anden sygeplejerske, kvalitetsassistent og social- og sundhedsassistenter. 
  • indgå i et tæt samarbejde med vores to afdelingsledere, der lytter, støtter og giver plads. 
  • få masser af muligheder for at tænke kreativt og ud af boksen - vi imødeser nye ideer.

 

Hvem er du:

  • er uddannet sygeplejerske
  • trives i et miljø med faglige udfordringer og tværfagligt samarbejde 
  • har mod på at tænke nyt og kreativt. 
  • bidrager med både faglig styrke, humor og et varmt menneskesyn 
  • ser værdien i at være tæt på beboerne og ved at pårørende er en uundværlig ressource hvor relationen skal plejes.

Vi tilbyder:

ved at glade medarbejdere giver glade beboere - derfor får du som en del af holdet 

  • en tilgang hvor vi ved, at medarbejdere der trives, giver gode løsninger for vores beboere
  • sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.
  • en lækker madordning mod et mindre beløb 
  • mulighed for indflydelse på din arbejdsplan, så arbejdsliv og privatliv kan gå hånd i hånd
  • en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet og tillid

 

Er du blevet nysgerrig og fået lyst til at være med på et stærkt hold, så tag gerne kontakt til: 

  • Afdelingsleder Tina H. Hansen på mail tih@diakon.dk telefon 73 300 232 
  • Afdelingsleder Thina Christensen på mail ttch@diakon.dk telefon 73 300 237

 

Praktiske oplysninger:

Stillingen er en fast stilling på 30-34 timer pr. uge uden weekendarbejde. Dog med enkelte helligdage ved behov. Du vil fortrinsvis arbejde i dagvagt mandag-fredag. 

Ansøgningsfrist: 24 november 2025.

Ansættelsessted er Skallebækvej 9, Haderslev.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning + relevante bilag kan kun sendes online via link her fra siden.

Kandidater udvalgt til samtale kontaktes direkte og samtalerne vil finde sted efter aftale efter d. 24. november på Haderslev Friplejehjem.

Se mere om hjemmet og vores baggrund på www.haderslevfriplejehjem.dk og Facebook-siden: https://facebook.com/HaderslevFriplejehjem/ 

Ansøgningen med relevante bilag skal sendes via link her fra siden.

Om Haderslev Friplejehjem og Danske Diakonhjem

Haderslev Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt, skabt og værdifuldt. Det skal gennemsyre vores omsorgsarbejde, så den enkelte beboer, ud over at være en del af fællesskabet på hjemmet, oplever, at det er deres eget hjem. Det gør vi bl.a. ved at styrke det enkelte menneskes identitet og ligeværd samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Samtidig er stærke fagfagligheder en forudsætning for at kunne give et godt omsorgstilbud. De mennesker, der er en del af Haderslev Friplejehjem, skal arbejde ud fra ovenstående værdigrundlag og have en faglig stolthed og lyst til at bruge den ind i arbejdet. Værdierne gælder alle på hjemmet uanset arbejdsopgaver. Vi vil prioritere uddannelse og kurser til medarbejderne, så alle er indforstået med, hvordan vi udlever vores værdier og bringer faglighederne i spil sammen med beboerne.

Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem, og i øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. 

Tip en venDetaljer

Socialpædagog til Haderslev Friplejehjem

Haderslev Friplejehjem, Haderslev FriplejehjemPubliceret 28. oktober 2025
Ansøgningsfrist 24. november 2025

Vil du bruge din pædagogfaglighed til at skabe livskvalitet for ældre? 

Så er du måske vores nye kollega!

Haderslev Friplejehjem søger to pædagoger til faste stillinger med tiltrædelse 1. januar eller snarest derefter.

Om stillingen

Vi søger pædagoger, der vil være med til at styrke den pædagogiske faglighed i ældreplejen. Plejeopgaverne bliver mere komplekse, især når det gælder beboere med kognitive udfordringer som fx demens. Derfor har vi brug for pædagoger, der aktivt vil og kan bringe sine faglige perspektiver i spil og bidrage til, at pædagogik bliver en naturlig del af vores tværfaglige tilgang til pleje og omsorg.

Du vil skulle tage afsæt i din pædagogfaglighed alt imens arbejdet foregår i tæt samarbejde med både beboere, pårørende og gode kolleger. Vi ved, at arbejdet på et plejehjem kan adskille sig fra andre pædagogiske stillinger, og derfor sørger vi for en god introduktion og støtte, så både du og vi får den bedst mulige start.

Du vil: 

  • arbejde tæt sammen med beboere og pårørende
  • være en del af et tværfagligt miljø, hvor vi har kolleger bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/hjælpere og fysioterapeut
  • bruge din faglighed i både hverdagsaktiviteter, miljøterapi og personlig pleje
  • bidrage til dokumentation, sparring og kompetenceudvikling af kolleger
  • indgå i et fællesskab med fokus på faglighed, medmenneskelighed og livsglæde.

 

Hvem er du?

Vi søger dig, som:

  • er uddannet pædagog, gerne med erfaring fra voksen- eller ældreområdet
  • brænder for at bringe pædagogikken i spil i ældreplejen
  • vil arbejde med faglig sparring af det øvrige plejepersonale, med afsæt i din viden og pædagogfaglighed
  • kan være rollemodel og kulturbærer i et tværfagligt samarbejde
  • kommunikerer anerkendende og skaber gode relationer
  • arbejder helhedsorienteret med blik for mennesket bag diagnosen
  • er nysgerrig, reflekterende og klar på at lære nyt.

 

Har du andre kvalifikationer, der kan komme beboerne og dine kommende kolleger til gavn, hilses de velkommen. Det kan for eksempel være, at du:

  • har en diakonuddannelse eller diakonal efteruddannelse
  • efteruddannelse indenfor kognitive udfordringer fx demens
  • erfaring med livshistoriefortælling, ADL eller personcentreret omsorg
  • kendskab til velfærdsteknologi, som kan hjælpe vores beboere.

 

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag med højt til loftet og plads til idéer og initiativer
  • Fokus på faglighed, læring og personlig udvikling
  • Gode kolleger i et velfungerende og udviklingsorienteret team
  • Mulighed for at gøre en forskel - både for beboerne og som kollega på en god arbejdsplads
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Personalegoder som sundhedsforsikring og madordning.

 

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte forstander Carsten Brogaard Refshauge, hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller komme på besøg. Telefon 7330 0230 eller car@diakon.dk.

 

Praktiske oplysninger:

Stillingen er på 30-35 timer med start 1. januar 2026 eller snarest derefter. Du vil fortrinsvis arbejde i dagvagt mandag-fredag og hver 2. weekend. 

 

Ansøgningsfrist: 24. november 2025.

Ansættelsessted: Skallebækvej 9, Haderslev.

Kandidater udvalgt til samtale kontaktes direkte. Samtaler vil finde sted løbende fra d. 18. november og efter aftale på Haderslev Friplejehjem.

Se mere om hjemmet og vores baggrund på www.haderslevfriplejehjem.dk og Facebook-siden: https://facebook.com/HaderslevFriplejehjem/ 

Ansøgning med relevante bilag skal sendes via link her fra siden. 

 

Om Haderslev Friplejehjem og Danske Diakonhjem

Haderslev Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt, skabt og værdifuldt. Det skal gennemsyre vores omsorgsarbejde, så den enkelte beboer, ud over at være en del af fællesskabet på hjemmet, oplever, at det er deres eget hjem. Det gør vi bl.a. ved at styrke det enkelte menneskes identitet og ligeværd samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Samtidig er stærke fagfagligheder en forudsætning for at kunne give et godt omsorgstilbud. De mennesker, der er en del af Haderslev Friplejehjem, skal arbejde ud fra ovenstående værdigrundlag og have en faglig stolthed og lyst til at bruge den ind i arbejdet. Værdierne gælder alle på hjemmet uanset arbejdsopgaver. Vi vil prioritere uddannelse og kurser til medarbejderne, så alle er indforstået med, hvordan vi udlever vores værdier og bringer faglighederne i spil sammen med beboerne.

Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem, og i øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. 

Tip en venDetaljer

JobAgent

Tilmeld dig JobAgenten, og modtag stillingsopslag, som matcher dine præferencer, så snart de bliver slået op.

Er der ikke en ledig stilling som matcher dine kompetencer, er du velkommen til at oprette en JobAgent. Så vil du automatisk modtage en mail, hvis vi slår en stilling op, som kunne have interesse for dig.