Pædagog- uopfordret

Bofællesskabet Fjordbo Publiceret 20. april 2023
Ansøgningsfrist: Løbende

Danske Diakonhjem, Bofællesskabet Fjordbo (Gråsten): Uopfordrede ansøgere pædagoger:

Fjordbo er et bofællesskab for 16 voksne, med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og med behov for varig pædagogisk støtte og sundhedsfaglig pleje og behandling.

Fjordbo er et helt nyt bofællesskab. De første Fjordboere flyttede ind d.15. marts 2018.

Fjordbo har rod i diakonien, og såvel den pædagogiske som den plejefaglige tilgang er grundlæggende baseret på det kristne menneskesyn.

Fjordbo indeholder både det pædagogiske og det sundhedsfaglige, for at tilgodese det hele menneske og for at kunne bidrage til et så selvstændigt liv som muligt, fyldt med livskvalitet og meningsfuldhed.

Fjordbos tilgange og metoder i hverdagen vil være: Eden Alternative, anerkendende pædagogik og KRAP. Du skal være villig til efteruddannelse i disse.

Vi lægger stor vægt på at udvikle fællesfaglighed.http://www.xn--bofllesskabetfjordbo-k0b.dk/fileadmin/groupuid/102/dokumenter/Bofaellesskabet_Fjordbo.pdf

Som pædagog skal du, sammen med forstander, det øvrige personale, samt Fjordboere og deres familier medvirke til fortsat udvikling af Fjordbo, med udgangspunkt i Danske Diakonhjems værdigrundlag, værdisæt og menneskesyn (se www.diakonhjem.dk/vaerdier).

Du skal arbejde anerkendende, ressourcefokuseret og sætte pædagogiske mål for den enkelte Fjordboer. Det betyder, at du skal understøtte menneskelig udvikling og livskvalitet, og dermed skabe grobund for nødvendige og hensigtsmæssige forandringer.

Vi lægger vægt på at du:

  • Kan holde af de mennesker der bor i Fjordbo og deres familier, er empatisk og har evner til naturlig omsorg.
  • Arbejder anerkendende, systematisk og er en faglig dygtig pædagog.
  • Har gode evner til at formulere dig fagligt og er præcis i din faglige dokumentation.
  • Kan indgå et fællesfagligt team.
  • Er psykisk robust og at du er personligt engageret i dit arbejde

Du skal derudover have mod, lyst og evner til, at  være med til at opbygge et kærligt og anerkendende hjem, hvor Fjordboerne og medarbejderne har selv- og medbestemmelse, frihed under ansvar, og hvor vækst og trivsel for den enkelte er i fokus.

For yderligere information kan du besøge vores hjemmeside; www.bofællesskabetfjordbo.dk

Du kan følge Fjordbo på Facebook: Danske Diakonhjem Fjordbo.

Der må påregnes skiftende arbejdstider og vi tilstræber at være en fleksibel arbejdsplads i forhold til arbejdsplanlægningen.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos forstander Gunnlaugur Karlsson på mail: gka@diakon.dk.

Tip en venAndre stillinger