Brænder du for at blive en del af en stærk koncern og forhandlerkæde, hvor dit skarpe overblik og gode kundeservice vil være med til at bidrage til vores fremtidige succes? Og samtidig blive en del af et team med medarbejdertilfredshed der ligger i toppen af branchen og en stærk kultur med fokus på sammenhold, samarbejde og anerkendelse? Så se her!
PROFESSIONEL KUNDERÅDGIVNING
Vi søger endnu en kollega til vores stærke team på Amager og som vores nye værkfører får du ansvar for at sikre professionel og serviceminded kundemodtagelse og rådgivning til vores kunder i indskrivningen, så de altid får en god oplevelse, både personligt i butikken men også via telefonen.
Derudover sørger du for oprettelse af ordrer og varetager effektivt booking og planlægning af arbejdet på værkstedet. Her er du med til at kvalitetssikre processerne og det udførte arbejde på værkstedet. Arbejdsopgaverne vil også omfatte daglig fakturering, salg af værkstedets ydelser samt supportere i forbindelse med garantisager.
Vi tilbyder en stilling, hvor du får gode muligheder for at være med til at sætte dit eget præg på hverdagen.
HOLDSPILLER MED SKARPT OVERBLIK OG FLAIR FOR IT
Du kommer måske fra en lignende stilling i autobranchen, eller du er mekaniker/tekniker som ønsker at prøve kræfter på den anden side af væggen. Eller måske har du en uddannelsesmæssig baggrund indenfor handel og par års erhvervserfaring, kombineret med stor teknisk interesse og flair for biler.
Som person er du udadvendt, opsøgende og brænder for god kundeservice og høj kvalitet i arbejdet. Du har stort fokus på et stærkt internt samarbejde i afdelingen og yder altid den indsats, det kræver, for at opnå høj effektivitet og kundetilfredshed.
DIN NYE ARBEJDSPLADS
Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med 7 forretninger i Danmark, hvor målsætningen er, at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen Amager er vi autoriseret forhandler af Hyundai, BYD og Nissan og vi går meget op i, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de besidder den korrekte viden inden for vores bilmærker.
Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1200 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum.
Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
VIL DU MED PÅ HOLDET?
Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Blerim Ahmedi på tlf. 2646 6858
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger