Køkkensælger

Sinnerup Holstebro, SinnerupPubliceret 1. marts 2024
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Sinnerup Holstebro søger en erfaren køkkensælger

Kunden kan mærke det, når hjertet er med. Har du dit med? For så er jobbet som sælger hos Sinnerup lige noget for dig. Her kan du gennem passioneret, personligt salg og service gøre en stor forskel for vores kunder, der besøger vores butikker for at blive inspireret og går derfra tættere på drømmen om at bo lækkert.

 


Hos Sinnerup deler vi din passion for livsstil, kvalitet og design
Selv efter mere end 45 år på bagen er vi stadig et halvt skridt foran, når det kommer til trends og livsstil. Det er vi stolte af. For det betyder, at vi har succes med vores passion: livsstil, kvalitet og design. Egentlig startede det med en enkelt butik i Holstebro. Med hjælp fra vores fantastiske medarbejdere er vi i dag vokset til at være 12 butikker fordelt i Danmark og Tyskland. Det er en positiv rejse, som vi fokuserer på skal fortsætte i samme retning, og vi søger derfor en sælger på ca. 37 timer til butikken i Holstebro - Vil du være med?
 

 

Få ansvar, udvikling og dygtige kolleger
Som sælger hos Sinnerup Holstebro får du blandt andet ansvaret for vores køkkenafdeling. Det betyder, at du får arbejdsdage, der sjældent er ens, og hvor du står for at:
1.    Sælge samt rådgive og servicere kunderne
2.    Gøre butikken salgsklar
3.    Pakke varer ud og stille dem op
4.    Generelt sikre, at der er styr på dit område i butikken


Vi går meget op i, at vi skal være den levende detailhandel. Så du får gode muligheder for at vise initiativ og engagement, fx ved at udvikle og afprøve dine egne idéer. Og så bliver du en del af en butik med et stærkt team, der er dedikerede, dygtige og klar til at byde dig velkommen. Vi støtter, inspirerer og motiverer hinanden til at give kunderne de bedste oplevelser.
 

 

Passionen, der driver værket
Det her er et job, hvor du virkelig skal have lyst til at gøre en forskel for kunden og kollegerne. Vi forventer du har solid salgserfaring fra detail, der har givet dig en god forståelse for personligt salg. Og så har du selvfølgelig en passion for livsstil, kvalitet og design. Sammen med din vindermentalitet er det den, der driver dig.
 

 

Derudover forestiller vi os, at du:
1.    Er ansvarlig, respekterer deadlines og tager personligt ejerskab for dit område og dine opgaver
2.    Vil være med til at udvikle os, ligesom du gerne vil udvikle dig selv og dine evner
3.    Er en holdspiller, der gerne går den ekstra mil for kollegerne

 


Er du klar til at blive en del af et fantastisk team?
Upload venligst din ansøgning nedenfor. Vi modtager kun ansøgninger sendt via vores ansøgningssystem nedenfor. Vi holder løbende samtaler. 

 

Ansættelse hurtigst muligt.

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

Har du spørgsmål så kontakt Laura Sønderby Bering på Lsb@sinnerup.com 

Tip en venAndre stillinger