Sikkerhedskoordinator

VJ Rørteknik A/S, Esbjerg, JVK-Optimize

Vil du være med til at gøre en forskel for sikkerheden - hver dag?

 

VJ Rørteknik A/S i Esbjerg søger en engageret og struktureret Sikkerhedskoordinator.

 

Hos VJ Rørteknik A/S går vi hver dag på arbejde med stolthed. Vi designer, fremstiller og monterer procesanlæg og rørsystemer i høj kvalitet - og med sikkerhed som en naturlig og ufravigelig del af vores kultur. Nu søger vi en ny kollega, som brænder for sikkerhed og arbejdsmiljø, og som har lyst til at sætte sit præg på en virksomhed i udvikling.

 

Om jobbet

Som vores nye Sikkerhedskoordinator får du en bred og alsidig rolle, hvor du samarbejder med mange af dine kolleger - både i produktionen og på projekter. Du bliver en vigtig sparringspartner og kulturbærer for sikkerhed og trivsel.

Dine vigtigste opgaver bliver bl.a.:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af risikovurderinger, APV’er og sikkerhedsprocedurer
  • Gennemførsel af sikkerhedsrunderinger, undervisning og introduktioner til nye medarbejdere
  • Håndtering og opfølgning på arbejdsulykker og nærved-hændelser
  • Forberedelse og deltagelse i myndighedstilsyn og kunderevisioner
  • Overblik over medarbejderes certifikater og re-certificeringer
  • Samarbejde med kunders sikkerhedsansvarlige ved arbejde på eksterne lokationer

Kort sagt: Du er med til at sikre, at vi arbejder sikkert - hver dag.

 

Hvem er du?

Du trives i en rolle, hvor du arbejder selvstændigt, men samtidig spiller tæt sammen med både kolleger og ledelse. Du er ansvarsbevidst, god til at strukturere dine opgaver og har en naturlig lyst til at optimere og finde "smarte" løsninger.

Vi forestiller os, at du har:

  • En teknisk uddannelse som f.eks. smed, ingeniør eller tilsvarende
  • Erfaring fra en lignende funktion og gerne tilsvarende branche
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Rutine i MS Office og gerne kendskab til Business Central eller lignende ERP-system
  • Bopæl i rimelig afstand fra Esbjerg (ca. 30 km eller derunder)

 

Hvad kan du forvente af os?

Hos VJ Rørteknik bliver du en del af en stabil og ambitiøs virksomhed med dygtige kolleger og en uformel omgangstone. Vi har et stærkt fokus på kvalitet, faglighed og sikkerhed - og vi værdsætter idéer og initiativ.

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med gensidig fleksibilitet: Funktionæransættelse (25-37 timer pr uge), konkurrencedygtig løn samt fritvalgskonto og pension, pc, internet og telefon. Du får en hverdag med variation, ansvar og udviklingsmuligheder.

 

Interesseret?

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt - og senest ultimo august 2025.

Upload din ansøgning, dit CV og evt. øvrige relevante dokumenter via jobopslaget på forneden på denne side - på knappen "Ansøg".

VJR får ikke oplysninger om din ansøgning før ansøger og recruiter er enige om dette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringspartner JVK-Optimize på telefon 22 26 24 21.

Vi glæder os til at høre fra dig - og byde dig velkommen i vores team!

 

Tip en ven

Publiceret3. juni 2025

AnsøgningsfristLøbende

KontaktJohn Vagn Kristensenkontakt@jvk-optimize.dk+45 2226 2421

Arbejdsstedets adresseSkagerrakvej 25, 6715 Esbjerg N, DanmarkÅbn i Google Maps