Weekendhjælper til Salgsafdelingen

Odense, Terminalen A/S

Har du interesse for biler, og kunne du tænke dig at stifte nærmere bekendtskab med bilbranchen?  Så er det muligvis dig, vi søger som vores nye weekendhjælper til salgsafdelingen.   

 

PROFESSIONEL KUNDEMODTAGELSE I SALGSAFDELINGEN  

Hos Terminalen Odense søger vi en weekendhjælper, der har lyst til at assistere vores sælgere med at yde den bedste service til vores kunder.  Arbejdstiden vil være hver anden søndag fra kl. 11-16, og derudover vil der være mulighed for at arbejde i eftermiddagstimerne i hverdagene.

Din primære arbejdsopgave vil bestå af at varetage kundemodtagelse og herigennem sikre, at vores kunder får en imødekommende velkomst i forretningen. Dertil vil du blive ansvarlig for at klargøre biler til prøvekørsel samt hjælpe kunden både før, under og efter selve prøvekørslen.  

Som weekendhjælper kommer du således til at udfylde en supporterende rolle, hvori du vil fungere som den primære støttefunktion til vores sælgere med henblik på at bistå med diverse ad hoc opgaver.  

 

SERVICEMINDED & UDADVENDT  

Du har forventeligt erfaring med kundebetjening og besidder en grundlæggende interesse for biler og autobranchen. Som person er du serviceminded og stræber efter altid at yde den bedste service til kunderne. Dertil er du udadvendt og opsøgende i dit arbejde samt formår at arbejde selvstændigt.  

Arbejdstiderne kan variere, så det er essentielt, at du er fleksibel og kan træde til, når der er brug for det. Kørekort er et krav.  

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS  

Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen går vi meget op i, at vores medarbejdere skal være eksperter inden for deres arbejdsområde. Det betyder, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de har den rigtige viden inden for vores bilmærker.  

Som medarbejder hos Terminalen Odense, vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere hvor vores medarbejdere er drivkraften for vores succes. 

 

ER DU INTERESSERET? 

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte salgschef, Kasper Sanggaard, på tlf. 29720385 

Vi glæder os til at høre fra dig!  

 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret24. maj 2024

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktSalgschef, Kasper Sanggaard29720385

Arbejdsstedets adresseRolundvej 11, 5260 Odense S, DanmarkÅbn i Google Maps