Erfaren sælger (37 timer)

Sinnerup Odense, SinnerupPubliceret 24. september 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Erfaren sælger med skarpt øje for livsstil og iscenesættelse søges til Sinnerup Odense

Har du erfaring med personligt salg - og en naturlig sans for æstetik og atmosfære? Sinnerup Odense søger en erfaren sælger med passion for livsstil, design og iscenesættelse. Du bliver en vigtig del af butikken og får ansvar for at inspirere vores kunder til at bo og klæde sig lækkert - hver dag.

Et univers af kvalitet, design og inspiration

Siden 1971 har Sinnerup været en destination for kvalitetsbevidste kunder, der værdsætter nordisk design, funktionalitet og æstetik. Med 14 butikker i Danmark og Tyskland dækker vi alt fra boligindretning og møbler til køkken og mode. I Odense leder vi nu efter en sælger, der kan være med til at skabe inspirerende kundeoplevelser - både visuelt og i dialogen på gulvet.

Dine opgaver

  • Personligt salg og service med fokus på kundeinspiration og behovsafdækning
  • Ansvar for egen afdeling og salgsoptimering
  • Varemodtagelse- og opfyldning, så butikken altid står knivskarpt
  • Bidrage med idéer og initiativ i hverdagen - du er med til at forme kundernes oplevelse

Vi forestiller os, at du...

  • Har erfaring fra detail - gerne med bolig, interiør eller mode
  • Er ansvarsbevidst og trives med frihed under ansvar
  • Er serviceminded og brænder for at gøre en forskel for kunden
  • Har fingeren på pulsen og følger med i trends inden for bolig og livsstil
  • Er en teamplayer, der motiverer og bidrager til fællesskabet

Vi tilbyder

  • En hverdag med ansvar, æstetik og salg i centrum
  • Mulighed for at sætte dit præg på butikkens udtryk og kundeoplevelse
  • En arbejdsplads med fokus på fællesskab, faglighed og udvikling
  • Gode kolleger og en kultur, hvor passion og engagement værdsættes

Er du klar til at blive en del af et stærkt team og gøre en forskel i en inspirerende butik? Så upload din ansøgning via vores ansøgningssystem. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marianne Laursen på kontor-odense@sinnerup.com

Tip en venAndre stillinger