Erfaren møbelsælger, der er klar til ansvar for udvikling i både butik samt B2B i Sinnerup Randers
Kunden kan mærke det, når hjertet er med. Har du dit med? For så er jobbet som sælger hos Sinnerup lige noget for dig. Her kan du gennem passioneret, personligt salg og service gøre en stor forskel for vores kunder, der besøger vores butikker for at blive inspireret og går derfra tættere på drømmen om at bo lækkert.
Hos Sinnerup deler vi din passion for livsstil, kvalitet og design
Selv med 50 år på bagen, er vi stadig et halvt skridt foran, når det kommer til trends og livsstil. Det er vi stolte af. For det betyder, at vi har succes med vores passion: livsstil, kvalitet og design. Egentlig startede det med en enkelt butik i Holstebro, men med hjælp fra vores fantastiske medarbejdere er vi i dag vokset til at være 14 butikker fordelt i Danmark og Tyskland. Det er en positiv rejse, som vi fokuserer på, skal fortsætte i samme retning, og vi søger derfor en erfaren sælger. Vil du være med?
Få ansvar, udvikling og dygtige kolleger
Vi søger en erfaren og ansvarlig sælger til vores møbel- og isenkramafdeling med opstart hurtigst muligt, der kan arbejde fuldtid i Sinnerup Randers. Som sælger får du ansvar for vores kundekontakt i vores møbel- og isenkramafdeling. Det betyder, at du får arbejdsdage, der sjældent er ens, og hvor du står for at:
- Sælge samt rådgive og servicere kunderne
- Gøre butikken salgsklar
- Pakke varer ud og stille dem op
- Generelt sikre, at der er styr på afdelingen
Vi går meget op i, at vi skal være den levende detailhandel. Så du får gode muligheder for at vise initiativ og engagement, fx ved at udvikle og afprøve dine egne idéer. Og så bliver du en del af en butik med kolleger, der er dedikerede, dygtige og klar til at byde dig velkommen. Vi støtter, inspirerer og motiverer hinanden til at give kunderne de bedste oplevelser.
Passionen, der driver værket
Det her er et job, hvor du virkelig skal have lyst til at gøre en forskel for kunden og kollegerne. Det vil være en fordel med branchekendskab, samt solid salgserfaring fra detail, der har givet dig en god forståelse for personligt salg. Og så har du selvfølgelig en passion for mode, livsstil, kvalitet og design.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- Solid erfaring med salg - gerne inden for møbler eller detailhandel.
- En passion for boligindretning, kvalitet og design.
- Kreativitet og et naturligt talent for at skabe gode kundeoplevelser.
- Evnen til at tage ansvar og ejerskab for dit område.
- En teamånd, der gør dig klar til at gå den ekstra mil for dine kolleger og kunder.
Hvis du har erfaring med ledelse i møbelbutik, ser vi det som en fordel, men det er ikke et krav.
Er du klar til at blive en del af et fantastisk team?
Upload venligst din ansøgning nedenfor - vi modtager kun ansøgninger sendt via vores ansøgningssystem nedenfor. Vi holder løbende samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig
Hvis du har spørgsmål, så kontakt Thomas Olesen på tol@sinnerup.com
Tip en venAndre stillinger