Visual Merchandiser-elev

Sinnerup Vejle, SinnerupPubliceret 2. juli 2026
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Bliv Visual Merchandiser-elev hos Sinnerup Vejle

Har du passion for livsstil, indretning og tidens trends, og ved du, hvordan man skaber indbydende rammer i detailbranchen, som kan begejstre og inspirere? Så har du lige nu mulighed for at opbygge erfaring hos Sinnerup og blive en del af vores team. 

Hos Sinnerup tilbyder vi en elevplads, der indebærer spændende, kreative og vekslende arbejdsopgaver i et inspirerende livsstilsunivers. Som elev i Sinnerup er der ikke to dage, der er ens. Der kommer nemlig hele tiden nye varer, nye trends og spændende udfordringer til.

 

Elev hos os

Over et forløb på 2 år som Visual Merchandiser-elev hos Sinnerup, lærer du alt om visuel kommunikation og salg. Du kommer til at arbejde med butikkens visuelle udtryk og håndtere salgsopstillinger og vinduesudstillinger på en måde, så kunden bliver inspireret eller overrasket. Du bliver samtidig en aktiv del af salgsarbejdet på gulvet og får daglig kundekontakt, hvor service, rådgivning og personlig dialog er centrale elementer.

Så er du kreativ, interesseret i det visuelle udtryk og elsker at indrette og lave udstillinger, er Sinnerup måske det rette sted for dig.  

 

Vi forventer:

  • Du er ihærdig, udadvendt og har gåpåmod
  • Du er kreativ og har et naturligt salgstalent
  • Du har engagement, vilje og lyst til at blive en del af Sinnerup
  • Du har interesse i boligindretning og livsstil med fingeren på pulsen indenfor bolig/isenkram
  • Du har en naturlig interesse og forståelse for sociale medier samt den digitale udvikling
  • Du er fleksibel, loyal og har et smil på læben


Vi tilbyder:

  • En aktiv og travl hverdag med spændende udfordringer
  • Varierende arbejdsopgaver med fokus på det både praktiske og kreative 
  • Søde og dygtige kolleger i et godt arbejdsklima
  • Stor frihed til at udvikle og afprøve egne ideer

 

Er du klar til at blive en del af et fantastisk team?

Upload venligst din ansøgning og CV nedenfor - vi modtager kun ansøgninger sendt via vores ansøgningssystem nedenfor. Ansættelse hurtigst muligt.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Thomas Olesen på tol@sinnerup.com


Hos Sinnerup deler vi din passion for livsstil, kvalitet og design

Livsstil, kvalitet og design er de tre ord, der kendetegner vores livsstilsunivers og har gjort det, siden Poul Sinnerup åbnede sin første butik i Holstebro i 1971. Der er siden kommet mange flere Sinnerup butikker til, da der i dag findes 13 butikker fordelt i Danmark og Tyskland, og det har kun gjort vores interesse for boligindretning og trends større. Selvom det nu er mere end 50 år siden, at den første butik åbnede, er konceptet stadig det samme. Vi ønsker nemlig at inspirere og tilbyde de bedste produkter indenfor design, køkken, mode og bolig.



Tip en venAndre stillinger